I sin nytårstale afslørede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han har set ’Matador’ 20 gange. Han er for tiden på officielt statsbesøg i Kina, men vil gerne over mail uddybe sin kærlighed til den populære tv-serie.

'Hjemme hos mig sætter vi ’Matador’ på tv’et, når vi trænger til hjemlig hygge. Man slapper af, så snart man hører Bent Fabricius Bjerres ørehængende intro. Vi kender ’Matador’ forfra og bagfra, så derfor kører den ofte i baggrunden, når vi sidder og sludrer eller måske står og laver mad sammen. Derfor har jeg faktisk hørt ’Matador’ flere gange, end jeg rent faktisk har set den.'

Han forklarer, at han særligt godt kan lide ’Matador’ for på elegant vis at udrulle en vigtig epoke i Danmarkshistorien: Anden Verdenskrig, ændringerne i kønsrollerne og omvæltningerne i klassesamfundet.

'Lise Nørgaard er i en klasse for sig, når det kommer til at fortælle historier. Derfor har det også været noget helt særligt, de gange jeg har mødt hende. Sidste gang for godt et halvt år siden, da jeg drak en kop kaffe med hende på Marienborg. Hun er decideret godt selskab og blodet ruller i den grad i hendes årer, selvom hun er tæt på de 100 år.'

Lars Løkke Rasmussen har svært ved at udpege et yndlingsøjeblik fra ’Matador’. Han er vokset op med serien og så den til at starte med sammen med sine forældre og følte altid han blev klogere af at se et afsnit.

'Hvis jeg alligevel skal vælge ét afsnit, må det være afsnit to, hvor Varnæs og Skjern første gang møder hinanden. Det er jo ’point of no return’ i ordets egentlige forstand. Herfra ved man, at seriens grundkonflikt opstår. Skæbnerne bliver beseglet, og det kan kun gå én vej. Det synes jeg er meget dramatisk,' fortæller han og tilføjer, at grisehandler Larsens kone Kathrine er hans yndlingskarakter.

'Hun er et ejegodt menneske. Livsklog og omsorgsfuld ud over det sædvanlige. Og så er hun oven i hatten Venstre-kvinde, hvis jeg ikke husker forkert.'

Statsministeren mener, at vi har meget kunne bruge ’Matador’ til i dagens Danmark.

'Matador er tidløs. Vi forstår os selv, og hvor vi kommer fra, når vi ser serien. Der skete store omvæltninger i samfundet på ganske kort tid i løbet af ’Matador’ – præcis ligesom der altid er sket i vores land. Derfor kan serien mindes os om, at jo samfundet forandrer sig, men vi skal nok klare den. Det kræver, at vi ikke tænker som Hr. Schwann, men følger med tiden. Vi skal omstille os og se skriften på væggen. Vi skal hjælpe vores erhvervsliv med at være foran konkurrenterne og sikre, at vi får alle danskere med ind i fremtiden. Derfor har regeringen – hvis jeg må blive lidt politisk – nedsat et Partnerskab for Danmarks fremtid. Her skal vi sammen med resten af samfundslivet se på, hvordan vi giver konkurrenterne baghjul og samtidig sørge for, at ingen efterlades på perronen.'