Når man bevæger sig rundt i og omkring Tour de France-cirkusset, snakker ingen rigtig om doping længere.

Før årets Tour de France blev Alberto Contadors hjælperytter, portugiseren André Cardoso, testet positiv for erythropoietin, måske bedre kendt som EPO. Endnu mangler resultatet af B-prøven. Trek-Segafredo droppede ham nu alligevel straks og tog afstand fra handlingen. Selvfølgelig var dopingsagen et tema på holdets pressemøde før begyndelsen i Düsseldorf, men emnet virker nærmest allerede til at være glemt blandt ryttere og alle andre i og omkring verdens største cykelløb.

Lars Bak, der kører for Lotto Soudal, er i gang med sit syvende Tour de France. Gennem sine mange år på højeste niveau, som han blev en del af i 2005 på CSC-holdet, har han oplevet, hvordan der er sket markante forbedringer i cykelsporten på den front, der hedder biokemisk snyd.

»Folk gider ikke høre om doping mere. Der er kommet en helt ny generation, og vi bliver testet så meget nu. Alene i juni før Touren blev jeg testet fire gange, og jeg har nu i alt 102 tests i mit blodpas. Sådan var det ikke i gamle dage.«

De fleste cykelentusiaster husker sikkert Festina-skandalen i 1990’erne og Operation Puerto i 2000’erne, som har trukket portens image igennem sølet. I nyere tid er dopingsagerne blevet færre.

Astana var det seneste hold til at være under lup i 2014 og 2015, da flere ryttere testede positiv, og den internationale cykelunion UCI uden held forsøgte at fratage det lyseblå hold licensen til at køre cykelløb på højeste niveau. Men ellers er det efterhånden mest enkelte ryttere, som dumper i dopingfælden.

Lars Bak mærker tydeligt, hvordan det har påvirket sportens image.

»Det er helt sikkert blevet bedre. Der bliver gjort rigtig meget for at gøre sporten ren, og det er positivt. Jeg synes også, man kan se, at feltet er blevet renere. Finalerne bliver kørt på en anden måde nu. Det er sindssygt tæt,« siger Lars Bak.

I sidste års Tour de France var der kun tre minutter og seks sekunder mellem nummer to, Romain Bardet, og nummer 10, Roman Kreuziger, og det er i følge Lars Bak et billede på, at der efterhånden ikke er samme grund til at tvivle på renligheden.

Lars Bak er dog ikke villig til at erklære cykelsporten for 100 procent ren.

»Uanset hvad man gør, vil der altid være folk, der snyder, og der kan stadig være nogen i Touren, som er dopede. Men i 2017 er det en kæmpe chance at tage, fordi vi bliver testet så meget, og jeg synes virkelig, det er godt, at en rytter, der kørte Dauphiné (løbet, som Jakob Fuglsang vandt i juni, red.), bliver snuppet så kort før Touren. Det viser, at systemet virker,« siger Lars Bak.

Og Lars Bak er ikke den eneste ’ældre herre’ i sporten, som ser mere lyst på tingene nu end tidligere. Aike Visbeek, sportsdirektør på Team Sunweb, deler samme holdning som Lars Bak.

»Jeg ser et rigtig godt miljø, og kulturen er blevet meget bedre. Det er ikke længere det værd at tage risikoen. Jeg er langt mere håbefuld nu, end jeg var for 10 år siden,« siger Visbeek.

Den teknologiske udvikling har også spillet en væsentlig rolle i, at det er blevet mindre tillokkende at benytte sig af ulovlige metoder, for nu bliver du lynhurtigt udstillet foran kollegaerne og resten af omverdenen, hvis man bliver taget i at dope sig.

»Det vigtige er, at rytterne ikke længere er interesserede i det, for de kan ikke se fordelene længere i forhold til, hvad det gør ved din krop og din karriere at dope sig. De unge ryttere er smarte. For 15 år siden var der ikke det sociale medie Twitter, men nu ved alle i løbet af kort tid, hvis en rytter bliver testet positiv,« siger sportsdirektøren.

Et hold som Team Sky er blevet anklaget for at udnytte de gråzoner, der er i forbindelse med at få tilladelse til at bruge forbudte stoffer til at behandle sygdom med, men holdet er ikke kendt skyldig i nogle regelbrud.

Sidste år var der ingen positive dopingprøver under Tour de France, og det har der indtil videre heller ikke været i år.