Skolereformens lange skoledage har givet otte-årige Mathias stress. Derfor har han sendt et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), hvor han bønfalder hende om at 'gøre noget'.
»Hvem kan gøre noget ved det her?«
Sådan spurgte otte-årige Mathias Frederik Jensen fra Farstrup i Nordjylland forleden sine forældre.
Den lille dreng, der går i anden klasse, har siden efteråret fået konstateret stresssymptomer af de lange skoledage, som er blevet indført efter skolereformen. Og derfor ville han gerne have de lange dage lavet om.
Forældrene svarede, at han kunne forsøge at sende et brev til ministeren. Og som sagt, så gjort.
I fredags skrev Mathias derfor et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). I brevet forklarer han, hvorfor han gerne vil have kortere skoledage. Blandt andet forklarer han, at de lange dage gør eleverne trætte, hvilket fører til meget uro i klassen.
»Og når der er meget uro i klassen, bliver jeg ked af det og får ondt i hovedet. Jeg har været ved læge med det, og han sagde, at jeg bliver stresset at gå i skole. Andre i klassen bliver også stresset,« skriver den lille dreng i brevet, som hans mor, Helle Veggerby Jensen, har postet på Facebook.
Brevet blev postet den 1. januar og er allerede blevet delt mere end 1500 gange. Desuden har Mathias også sendt brevet af sted til ministeren med almindelig post.
Ifølge Helle Veggerby Jensen begyndte Mathias stresssymptomer efter sommerferien. Den ellers så glade og friske drengs aktivitetsniveau faldt pludselig voldsomt. Mathias begyndte at lide af voldsom hovedpine, havde svært ved at se ud af øjnene og droppede sin altoverskyggende fritidsinteresse karate. Derudover blev han pludselig ked af at gå i skole.
Hans forældre tog ham til lægen for at finde ud af, hvad der var galt. Og lægens svar var rystende.
»Lægen konstaterede, at han ikke fejlede noget, men at han havde stresssymptomer. Og det er jo ikke lige en besked, man forventer at få. Jeg synes, det er vildt forfærdeligt, at min søn på otte år har stress,« siger Helle Veggerby Jensen til bt.dk.
Årsagen til drengens stress blev fundet i de lange skoledage.
»Han er en meget sensitiv dreng, og det er meget svært for ham at være sted i så mange timer af gangen, hvor han ikke kan få lidt ro indimellem,« siger hans mor.
Løsningen blev, at Mathias først holdt fri fra skole i et par uger, og derefter kun gik i skole til klokken 11.30 hver dag i en periode. Siden er det blevet sat op til, at han to gange om ugen er i skole hele dagen, mens han tre dage fortsat har korte dage til klokken 11.30. Og det har hjulpet, så drengens hovedpine nu er forsvundet. Men karate har han dog endnu ikke overskud til at genoptage.
Før nytår spurgte Mathias så sine forældre, hvad man kunne gøre for at ændre de lange skoledage.
»Han er en meget velformuleret og begavet dreng, og han kom selv og spurgte, hvem han skulle kontakte,« siger Helle Veggerby Jensen. Hun tilføjer, at Mathias helt alene har skrevet brevet.
Mathias havde mandag ved middagstid ikke modtaget svar fra ministeren, men kan håber, at hun kan løse problemet:
»Mathias håber, at ministeren kan ændre det, så skoledagene bliver kortere. Men vi har også prøvet at forberede ham på, at det ikke er sikkert, at det sker,« siger Helle Veggerby Jensen.
Hun synes, det er dejligt, at brevet allerede er blevet delt flittigt på Facebook.
»Det viser jo, at han ikke er det eneste barn, der har det sådan. Mange forældre har også skrevet til mig privat, at deres børn også har problemer med de lange skoledage, så det er rigtig godt, hvis det her kan sætte fokus på problemet,« siger Helle Veggerby Jensen, der er jurist.
Helle Veggerby Jensen har tre børn. Mathias' storesøster, Caroline på ti år, der går i fjerde klasse, har ikke reageret lige så voldsomt på de lange skoledage.
Børne,- undervisnings,- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby har ifølge Metroxpress set brevet på facebook og skriver i en mail til avisen, at det er vigtigt, at børn trives i skolen.
»Vi ved fra undersøgelser, at det heldigvis er tilfældet for langt de fleste, men der er steder, hvor skoledagen er blevet for lang, også længere end der var intentionen med reformen. Vi følger udfordringerne tæt fra forligskredsens side, for det er vigtigt, at der også er tid til børneliv og fritidsliv og ingen børn skal blive syge af at gå i skole«, skriver ministeren blandt andet.
