Klavs Bruun Jørgensen møder torsdag ind til sin første rigtige arbejdsdag som landstræner for det danske kvindelandshold, når spillerne og staben samles til første træningspas på en 11 dages træningslejr.
Men den seneste tid har budt på meget andet end snak om harpiks og kvindehåndbold for Klavs Bruun Jørgensen.
Håndboldtræneren kom i modvind, da han under en kamp kaldte Skjern-spilleren Daniel Svensson for 'bøsse'. Flere uger er gået siden, og Klavs Bruun Jørgensen har haft tid til at reflektere over konsekvenserne.
Sidste gang vi så dig for alvor i medierne, det var efter ’bøsse-sagen’ med Daniel Svensson, hvor du virkelig kom i modvind. Hvad har den sag betydet for dig?
»Der er ingen tvivl om, at når man træder ind i sådan et job her, hvor man er noget mere eksponeret, bliver man nødt til lige at tænke sig om en ekstra gang i forhold til, hvad man siger, hvornår man siger det, og hvordan man siger det. Og det har jeg da i hvert fald gjort mig en del overvejelser om. Jeg synes, det er irriterende, at det skal være sådan, men det er en del af gamet. Tydeligvis. Det var det i hvert fald der.«
Har sagen gjort noget i forhold til, hvordan du opfatter den opmærksomhed, der venter i dit nye job?
»Nej, for jeg var godt klar over, at det ville komme til at fylde meget. Jeg kunne ikke snakke specielt meget om det lige i den periode, for det ville bare virke ynkeligt, men vi snakker jo ikke altid lige pænt til hinanden på håndboldbanen – heller ikke udenfor for den sags skyld.«
»Og så kan vi hurtigt – og det vil jeg da gerne lige slå et lille slag for – blive enige om, at det vil være en god ide en gang imellem at tænke over, hvordan tonen er. Men den er hård nogle gange. Og dét, der så er det usædvanlige i denne sammenhæng, er, at der altså er én, der går ud og fortæller om det. Og det er derfor, det så rammer mig ekstra hårdt. Fordi jeg også er kommende damelandstræner på det tidspunkt.«
Har du talt med Daniel Svensson siden?
»Nej, det har jeg ikke.«
Det lyder det heller ikke til, at du har tænkt dig?
»Nej, det har jeg ikke. Jeg prøvede at snakke lidt med ham efter kampen, men det var så ikke muligt. Men nej, jeg har ikke nogen ambitioner om det. Jeg skal jo ikke p.t. bruge ham til noget specielt. Jeg føler ikke, at jeg som sådan skylder ham en undskyldning eller noget.«
Synes du, at han skylder dig en undskyldning?
»Det ved jeg ikke. Det vil jeg ikke gøre mig til herre over. Han har helt sikkert kaldt mig lignende ting tidligere i vores møder, så... Men sket er sket, og nu lader vi det ligge.«