To mænd er mandag blevet kendt skyldige i at have slået Henrik Haugberg Madsen ihjel i en feriehytte i Karrebæksminde i 2010.

Det har Østre Landsret netop afgjort, skriver tv2.dk.

Liget af den dræbte er aldrig blevet fundet, og derfor har anklagerne haft svært ved at fremlægge klare beviser. Ifølge tv2.dk ville to af de ni nævninge i landsretten da også frikende de to mænd, som i byretten blev idømt 14 og 19 års fængsel.

Mændene er til gengæld blevet frifundet for at have parteret liget, men de har krænket gravfreden, slår landsretten fast.

Begge har nægtet sig skyldige, hvilket også fik dem til at anke byrettens dom.

BNB