Landsret overvejer tørklædesag
Landsret overvejer tørklædesag
Landsret overvejer tørklædesag
Senest den 25. august skal Østre Landsret afsige en principiel dom i den første såkaldte tørklædesag, hvor en iransk pige sagsøger Magasin du Nord for 50.000 kroner.
Magasin i Odense afviste forrige år den dengang 14-årige erhvervspraktikant, fordi hun havde tørklæde på, og det var i strid med blandt andet menneskerettighederne, mener pigens advokat, Henrik Karl Nielsen, der i dag i Østre Landsret fremlagde et væld af udenlandske domme og internationale konventioner som dokumentation for sin påstand.
Magasins advokat, Oluf Engell, argumenterede, at de internationale konventioner og betragtningerne om menneskerettigheder er helt ude af proportioner. Han mener, at det er et simpelt spørgsmål om, hvorvidt en forretning har lov til at fastlægge et image og en profil, der også inkluderer personalets beklædning.
/ritzau/