Søndag er det Mors Dag, men det er også den årlige indsamlingsdag for SOS Børnebyerne.
Organisationen, der sender 4.000 indsamlere på gaderne, har ekstraordinært valgt at øremærke halvdelen af de indsamlede midler til ofrene for katastrofen i Nepal. Mange børn har mistet familie under jordskælvet, der sendte chokbølger gennem landet 25. april.
Op mod otte millioner mennesker er berørt af katastrofen, og internationale hjælpeorganisationer arbejder med at genhuse og skaffe mad til jordskælvsofrene.
Den anden halvdel af indsamlingen går til andre lande, hvor børn lider under fattigdom og flygtningestrømme, oplyser SOS Børnebyerne i en pressemeddelelse.
BNB
Del: