Debatten på Facebook koger efter klagen over dyrekortene fra Dansk Supermarked. Forældrene er langt ude, lyder det fra flere.
»Sig mig, laver forældre efterhånden andet end at klage over ting og sager, deres børn ikke kan få!? Utroligt!« spørger Maria Sørensen på bt.dks profil på Facebook.
»Skam jer! Børnene går ikke nær så meget op i det, som jer hystader,« lyder det fra Yeliz Söylemez Erdogan.
En mor blev tirsdag så sur over, at hendes to børn ikke kunne få fyldt hele deres samlebog med dyrekort fra Føtex og Bilka, at hun startede en underskriftsindsamling og sendte en klage til forbrugerombrudsmanden.
De populære samlekort fra supermarkedsgiganten, som egentlig var tænkt som en sød gave til kundernes børn, er i stedet blev en kilde til konflikt og brok.
LÆS OGSÅ:
Hver gang du køber varer for 100 kroner i Føtex eller Bilka, får du fire kort med billeder af forskellige havdyr. Børnene kan så sætte kortene ind i en tilhørende samlemappe. Men ikke alle kort er lige nemme at få fat i. Der er nemlig en mængde specialkort, som kun trykkes i et begrænset oplag.
Det fik Joan Vedel Andersen til at klage til forbrugerombudsmanden, og det skabte en lavine på de sociale medier. Her bliver det heftigt debatteret, om Dansk Supermarked prøver at snyde kunderne, eller om der snarere er tale om en gruppe forædre, der er helt ude på overdrevet.
»Jeg synes alle I curlingforældre skulle tage en tur til Syrien eller Nepal og forklare børnene dernede, hvor hårdt jeres unger har det, fordi de ikke kan få deres dyrekort-album fyldt!!!« skriver Sabina Egedal Jørgensen.
»Det er vel logisk at man ikke kan samle dem alle.. Og ellers må man jo lære sine børn at man ikke altid kan få det hele....« anfører Maiken Eltved.
Mette Holmgaard Nielsen sammenligner klagen over dyrekort med de mange forældreklager efter weekendens Frost-koncert i København.
» Først "Frost-gate" og nu "Føtex-gate" - disse store forældre-katastrofer vil ingen ende tage!!!!«
Annette Møllebo bruger sarkasme for at udtrykke sin holning til kortene:
»De specielle kort er nok blandt de 10 pakker, jeg smed ud for en uge siden. Og seriøst ! Det er gratis kort. Tag jer sammen!«
Enkelte på BTs profil på Facebook giver dog også udtryk for, at de er forargede over Føtex og Bilka.
»Ej syntes faktisk også, det er pisse hamrende irriterende! Det burde ikke være iorden, at det skulle være såååå svært at få fyldt den bog op, og vi handler der konstant for netop at opnå det, men tror desværre vi må skyde en hvid pil efter det, for det er åbenbart størstedelen som søger de kort,« skriver Christine Sørensen.