Læs det store interview med Osama Akharraz: Jeg kan ikke være ærlig længere

Der har været stille om Osama Akharraz, siden AGF og midtbanespilleren gik hver til sit 1. september og rev kontrakten i stykker.

To et halvt år i Aarhus-klubben med et prædikat som et problem-barn, der ikke kunne styre sig på Twitter, kom for sent til og udeblev fra træning, gav ledelsen skylden for nedrykning fra Superligaen og stak AGF-tilskuerne langefingeren efter racistiske tilråb, er afløst af knap to måneder væk fra fodbolden. Totalt.

BT har mødt 23-årige Osama Akharraz til en snak om problemerne i AGF, konsekvenserne, fortrydelserne, fortvivlelsen, lærdommen og fremtiden.

Da han sætter sig på en bænk i Københavns nordvestkvarter, hvor han er opvokset, begynder han interviewet med et klart, men velovervejet statement.

- Jeg kan ikke være ærlig i medierne længere.

Hvorfor ikke?

- Fordi jeg har lært, at i denne her fodboldverden skal man passe på, hvad man gør og siger, for alt kan blive vendt og drejet rundt. Det er nummer ét. Den anden ting er, at der er nogle folk, som kan føle sig trådt på. Som jeg også har oplevet. De føler, at man skrider lidt ud fra den linje, som er lagt med hensyn til pressen, og hvordan man skal opføre sig.

Har du ikke længere lysten til at være ærlig?

- Jo, det har jeg. Men i fodbold er det bare ikke altid den rigtige måde at gøre tingene på. Min tid i AGF var et meget godt eksempel på, hvordan man skulle være. Godt nok får du at vide, at du må sige, hvad du har lyst til, og du må sådan set også gøre, hvad du har lyst til, men den holder ikke rigtig. Det forstår jeg et eller sted også godt.

Føler du, at der har været konsekvenser, hvis du ikke har sagt, hvad AGF gerne ville have dig til?

- Ja, der er en form for konsekvens, som måske ikke rammer dig med det samme, men løbende. Jeg har da oplevet spillere, som siger nogle ting og så stille og roligt er gledet ud af truppen.

Men det skete jo ikke med dig?

- Nej, jeg spillede stadig, selv om der var en masse ting. Jeg var stadig en vigtig spiller og leverede også i de perioder, hvor det gik godt med holdet og mig selv. Man kan bare sige, at der har været problemer, lige siden jeg begyndte i AGF.

Det startede med, at du havde disciplinære problemer?

- Ja, jeg var ikke mødt op, og derfra kørte den ligesom, og der kom flere og flere sager. Det er utrolig vigtigt at få en god start i en ny klub, og det gjorde jeg desværre ikke. Men man skal også huske på, at der ikke kun var negative oplevelser i AGF. Der var også gode perioder, og der var nogle, som mente, at jeg skulle på landsholdet undervejs.

Hvad har opholdet i AGF gjort ved dig?

- Jeg har i perioder ikke kunnet finde mig selv, og jeg skulle være en person, som klubben gerne ville have, jeg var.

Hvor er den forskellig fra, hvem du er i virkeligheden?

- Den var egentlig ikke så forskellig, men jeg følte mig meget overvåget som ham, man lige skulle have et ekstra øje på, så jeg kunne ikke være mig, jeg skulle hele tiden passe på med ikke at træde ved siden af. Når jeg talte med journalister, skulle jeg passe på, fordi alt blev vendt imod mig. Jeg kunne ikke finde roen i mig selv i klubben.

Er det et forkert indtryk, folk har fået af dig?

- 100 procent. Alt det, man har oplevet omkring mig, er ikke mig. Ikke at det er andres skyld end min egen, men jeg har bare været i en verden, som jeg har haft rigtig svært ved at tilpasse mig i.

Er fodboldverdenen da ikke en verden, du skal være i?

- Nogle gange kan jeg godt tænke over, om det overhovedet er en verden, jeg passer i. Den her tid i AGF har lært mig, hvordan jeg skal være for at være i fodboldverdenen. I AGF var det altid mig, journalisterne ville tale med, og den rolle har jeg haft svært ved at håndtere. Et tydeligt bevis er den episode på direkte tv, hvor jeg siger, at det var ledelsens skyld, at vi rykkede ned. Det skulle aldrig have været mig, som skulle tale med medierne om det.

Sagde du ikke bare, hvad alle andre tænkte?

- Jo. Men der er jo folk i klubben, som ikke følte, at jeg skulle sige sådan.

Har du da lyst til at lave om på din person. Skal du ikke bare være Osama Akharraz?

- Jo, det prøver jeg også så meget som muligt. Men jeg kan godt forstå, at der er grænser for, hvor ærlig man skal være. Det er ikke altid klogt at sige de ting, som lige popper op i hovedet. Et eller andet sted kan det ramme én, og det gjorde det for mig. Hvor ærligt og troværdigt det end kan være. Det må jeg bare acceptere. Så må jeg bare være den type, som er politisk korrekt, og som denne verden gerne vil have.

Når du siger, at du har følt, at du ikke hører til i denne fodboldverden, har du så overvejet at kvitte sporten?

- Nej.

Hvad tænkte du så på?

- Jeg er som person meget ærlig og siger tingene lige ud. Hvis træneren har startet med mig ude, går jeg til ham og spørger hvorfor. Jeg siger min mening og kan virke lidt hård. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at jeg ville kvitte fodbold, jeg har bare tænkt, at denne her verden og jeg ikke passer sammen. Jeg har lært af mine fejl og må bare prøve at fungere i de her rammer.

Du vil lægge bånd på dig selv, og vi vil ikke mærke følelser fra dig længere?

- Du vil aldrig opleve mig som den type, jeg var i AGF, hvor jeg sagde tingene ærligt. Det vil nok foregå i mindre grad. Det rammer mig til sidst. Men jeg elsker fodbold alt for meget til at stoppe.

Hvordan kan du mærke det nu?

- Der er en del, som sætter spørgsmålstegn ved min person og tror, jeg er denne utilregnelige type, som har svært ved at spille fodbold som et holdspil, og jeg måske kun vil gå mine egne veje. Det kan godt irritere mig nogle gange. Jeg kan godt sige, det ikke er sandt, men mange har den opfattelse, at jeg har mentale problemer.

Har du det?

- Nej, og jeg synes, folk overdriver rigtig meget. Altså, jeg har ikke gjort nogen sindssyge ting eller begået mord. Når folk møder mig, får de et andet indtryk af mig, end hvad de får fra medierne. Jeg er en type, som er meget stille og rolig. Jeg er ikke arrogant eller højrøvet. Jeg er meget ydmyg. Jeg lever et stille og roligt liv uden den fulde fart, som nogle fodboldspillere lever deres liv på.

- Jeg går slet ikke i byen. Det er fodbold, hjem og så igen fodbold, hjem og familie for mig. Hvis det er helt vildt, så er jeg til et stort bryllup. Jeg har sagt og gjort nogle uheldige ting, det er sådan, det er, og så synes jeg bare, at man skal nuancere tingene lidt. Jeg har haft problemer i en klub, som også havde problemer, men jeg har ikke gjort nogen sindssygt vilde ting.

Har du manglet rådgivning?

- Jeg har slet ikke fået den rådgivning, jeg havde behov for. Jeg var rimelig ny i gamet, da jeg kom til AGF som ung spiller. Jeg havde spillet nogle Superliga-kampe for Brøndby, men var stadig ny, så jeg havde meget svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle sige og ikke sige. Jeg savnede et skjold, som man havde brug for i perioder. Jeg var helt alene om det.

Det er vel dit eget ansvar?

- Jeg vil ikke give nogen andre end mig selv skylden for det her. Det kunne bare have været bedre, hvis jeg var blevet beskyttet bedre af AGF, så der ikke skete de her ting. Der kan godt opstå nogle situationer, hvor man som spiller har misforstået nogle ting, som jeg også har gjort.

Er din karriereplan forløbet, som du har talent til?

- Jeg havde en drøm om at spille i Superligaen og vise mig frem, så den er gået, som den skulle. Det næste skridt for mig er at komme et sted hen, hvor der er mere fokus på mine præstationer og ikke så meget på min person. Man kan ikke kalde mig et talent mere, selv om jeg er rimelig ung. Nu skal mit talent bruges optimalt. Ellers kan det godt ende med, at alt det hårde arbejde kan ende i vasken.

Nu står du på egne ben uden en kontrakt. Hvorfor havde du behov for at rive din kontrakt med AGF over allerede 1. september?

- Jeg havde brug for at trække stikket og få ro fra fodbolden. Klubben ønskede mig ikke længere, og jeg havde ikke lyst til at være dér, så det gav ikke mening at blive. Det har været to og et halvt år, hvor det var meget svært. Og så ville jeg gerne kunne stå til rådighed for en ny klub, hvis der kom en god mulighed.

Hvor kommer vi til at se dig i fremtiden?

- Forhåbentlig på højeste niveau igen. Superligaen eller en udenlandsk klub kan være muligheder. Vi må se, hvad der sker.

Du skal ikke tage et skridt ned først?

- Jo, det kan da godt være, at det sker. Så må jeg arbejde mig op igen derfra. Der er ikke så meget at gøre ved det.

Hvornår ser vi dig tilbage i en ny klub?

- Hurtigst muligt. Jeg ved godt, at jeg nok ikke kommer til at spille kampe i det her efterår, fordi det snart er slut, men jeg satser på at være i en ny klub, når forårssæsonen går i gang. Det er min plan, og jeg er klar til at vise min kommende arbejdsgiver, at jeg er kommet styrket ud af den her oplevelse.