I Lærke Møllers venindebøger fra ungdomsårene stod der altid det samme om fremtidsdrømmene. Hun ville være professionel fodboldspiller ELLER professionel håndboldspiller.

Lærke Møllers interesse for topidræt kunne ikke begrænses til en enkelt sport. Måske fordi hun ligesom med håndbolden havde et lovende talent inden for spillet med fødderne. I det nordjyske glimrede hun i 10er-rollen som kreativ offensivspiller. Hun var et talent, der endda tiltrak opmærksomhed fra den nuværende sportschef i Superliga-klubben Brøndby, Per Rud. Han var i begyndelsen af 00erne landstræner for det danske U19-kvindelandshold.

»Jeg var inde omkring ungdomslandsholdet i fodbold. Som 14-årig var jeg med på U17-landsholdet. Jeg havde Henrik Lehm (i dag A+-træner i Brøndby, red.) som træner, og Per Rud var også inde over. Han havde U19-holdet, mens jeg var på U17-landsholdet. Vi havde nogle samtaler. De ville have, jeg satsede på fodbolden,« husker Lærke Møller.

Det hele begyndte på et drengehold i KB81 i Aalborg. For klubben havde ikke et pigehold. Siden flyttede den lyshårede fodboldspiller med den gode teknik til B52 sideløbende med håndbolden i klubber som HK Star og Visse.

»Jeg havde nogle gode forældre, der bakkede meget op. Min far var håndboldtræner for mig, da jeg var mindre. Mine forældre kørte mig rundt til alt – både til håndbold og fodbold. Der kunne være en håndboldkamp om lørdagen og så en fodboldkamp senere samme dag. Det var lige med at få passet det hele ind.«

Valget blev truffet omkring 15-16-års alderen. På det tidspunkt krævede både fodbolden og håndbolden så meget, at det ikke var muligt at forene. Hun havde lige vundet det danske juniormesterskab med B52, hvilket der var blevet lagt mærke til hos en af landets førende klubber.

»Da vi blev danske mestre med B52, fik jeg tilbudt en fodboldkontrakt i Fortuna Hjørring,« fortæller Lærke Møller.

Men Lærke Møller takkede nej og kastede i stedet al sin energi på håndbolden, der siden gav hende stjernestatus i Aalborg DH, FC Midtjylland, Team Tvis Holstebro og på landsholdet, som playmakeren repræsenterede i december ved EM-slutrunden i Ungarn som akut indkaldt reserve for skadede Lotte Grigel.

Et nyt ungdomssamarbejde i Aalborg DH og en trang til at bevise sig over for de håndboldtrænere, der altid dømte hende for lille på diverse unionshold var med til at præge det endelige valg.

»Jeg syntes, det lød så spændende med alt det, der skulle laves i Aalborg DH. På det tidspunkt var Christian Dalmose træner for damernes ligahold i Aalborg. Ham havde jeg også samtaler med. Jeg tror også, det havde noget at sige, at jeg på udvalgte hold i håndbold altid blev valgt fra i sidste runde. Det gjorde, at jeg virkelig havde lyst til at bevise noget. Vejen til håndbold var i virkeligheden nok længere end vejen til en fodboldkarriere,« lyder det fra Lærke Møller, der ikke helt har kunnet slippe tanken om, hvor en fodboldkarriere kunne have bragt hende hen:

»Hvis jeg var blevet rigtig god, kunne det måske være blevet topprofessionel kvindefodbold i Sverige eller USA. Så jo, tanken har da strejfet mig. Men jeg har været og er rigtig glad for min håndboldkarriere. Jeg har overhovedet ikke fortrudt mit valg.«

25-årige Lærke Møllers hverdag er da også alligevel præget af professionel fodbold. Håndboldspilleren danner par med den tidligere landsholdsspiller Thomas Enevoldsen fra Superliga-klubben AaB.

»Jeg er på stadion, så ofte jeg kan for at se Thomas spille. Og så har vi en intern bødekasse, hvor vi oddser på Superliga-kampene. Hvis man rammer resultatet, betaler den anden. Så har man lidt sjov i løbet af ugen, og så får vi samlet sammen til en god ferie.«

Så selv om du er professionel håndboldpige, kan man også roligt kalde dig en fodboldpige?

»Ja, det kan man sagtens.«