Lærerne løber ikke tør for penge lige med det samme. De har råd til at være lockoutet i mindst to måneder. Men de håber ikke, det kommer dertil.

Det sagde lærernes formand Anders Bondo Christensen, da han i tirsdag chattede med bt.dk’s brugere.

- Jeg håber ikke, det er vores pengekasse der kommer til at afgøre det, for vi har til et par måneders konflikt. Det er meget alvorligt for mange mennesker, eksempelvis mange unge mennesker, der er i gang med et kort forløb, og hvor det får store konsekvenser. Jeg håber, at konflikten stopper snart, hellere i dag end i morgen, da jeg virkelig ikke kan se nogen mening med det. Jo længere lockouten kører, jo vanskeligere bliver det at få genskabt et godt engagement, sagde Anders Bondo Christensen i svar til forskellige brugere.

Anders Bondo gæstede BT samtidig med, at Danmarkshistoriens største lockout tog sin begyndelse. 60.000 lærere er lockoutet, efter at forhandlingerne om fokeskolens fremtid er brudt sammen. Mere end 500.000 børn kan ikke komme i skole. Og 280.000 elever på andre skoler er ramt.

Anders Bondo selv er pludselig blevet en, alle kender. Og mens han i går piskede fra det ene arrangement, debat og interview til det næste, blev han stoppet på gaden i København af folk, der ville give ham deres støtte og opfordre ham til at kæmpe videre og holde ud, fortæller Bondo selv beredvilligt.

En anden læser spurgte Anders Bondo, om han tror på, at statsminister Helle Thorning-Schmidt støtter den danske model, som hun sagde på sit pressemøde - eller om hun en reservedrejebog i baghånden.

- Jeg synes hele det forløb, vi har været igennem, har vist, at det har været utroligt politisk styret. Derfor synes jeg, det er lidt sent at politikerne nu pludselig hylder den danske model, sagde Anders Bondo.

Stejl og stædig

Lærerformanden er blevet beskyldt for at være stejl og stædig. Men han hævder selv, at det er KL og borgmester Michael Ziegler, der ikke er til at rokke.

- Jeg er helt klar over, at vi har bevæget os så langt ind på KL’s bane for at undgå lockouten, at mange lærere føler, at det også er for langt. Det har vi forsøgt løbende at drøfte med vores kredsformænd og vores kongres, men jeg er helt klar over, at der vil være en stor opgave i at forklare medlemmerne, hvis vi når et resultat, som det der ligger på bordet nu.

Bt.dk spurgte Anders Bondo om han ikke selv er skyld i at 500.000 børn ikke kan komme i skole, fordi han ikke vil give sig på det vigtigste punkt - hvem, der bestemmer over arbejdstiden.

- Jeg tror, størstedelen af befolkningen er blevet klar over, at der har været en plan bag det her projekt fra starten, og at der ikke har været nogen fleksibilitet på arbejdsgiversiden. Det er åbenlyst, at Finansministeriet og KL har koordineret det her så tæt, at man næsten kan tale om styring. det er ikke en måde at forhandle på. Og jeg tror, det er derfor en stor del af sympatien ligger hos os, siger Anders Bondo.

- En lønforhøjelse kan slet ikke kompensere for gode muligheder for at lave god undervisning for eleverne. Det er en rigtig dårlig handel for os, og det ønsker vi ikke. Desuden vil det jo bare gå ud over andre offentligt ansatte fordi de vil få en lavere lønstigning på grund af os. Så jeg håber, konflikten bliver så kort som muligt. For hver dag, der går, graver grøfterne dybere og gør det vanskeligere at lave en god skole bagefter. Så jeg håber, den bliver afsluttet meget hurtigt.

Teoretisk set kan konflikten afsluttes ved at parterne bliver enige, eller man finder en opmand. Men reelt peger alt på et indgreb om ca. 14 dage, hvor lærerne vil få trukket KLs forslag ned over hovedet. Til gengæld vil de få en lønstigning - som så vil betyde, at andre offentligt ansatte som pædagoger, sygeplejersker og politifolk vil få mindre lønstigninger næste år, end man ellers havde forhandlet sig frem til.

Oppositionen er ikke enig om, hvordan den skal vurdere konflikten. DFs formand Kristian Thulesen Dahl mener, at regeringen skal gribe ind straks. Mens LAs Joachim B. Olsen mener at konflikten skal køre videre til lærernes kasse er tom.

- Det er forkert at begynde at tale om et lovindgreb. Lockout er nu en gang det instrument, som den danske aftalemodel giver arbejdsgiverne til at skabe fremdrift i forhandlingerne, præcis på samme måde som lønmodtagerne har mulighed for at strejke. Begge instrumenter har det formål, at man skal kunne nærme sig hinanden i en situation, hvor man ikke har kunnet nærme sig hinanden tidligere. Derfor skal vi nu lade konflikten køre, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.