Lækre rødvine af pinot noir-druen: Tim Vollerslevs vinguide uge 31
Pinot noir-druen er især kendt fra de fine røde Bourgogne-vine, men druen dyrkes nu stort set over hele den vinproducerende verden og findes i dag i kvaliteter og priser for enhver pengepung.
Tim Vollerslev
Pinot noir, der er dyrket under kølige klimaforhold – som bl.a. i Bourgogne-området – har ofte en lidt sart, lys rød farve, og smagen bærer præg af lyse frugter som f.eks. hindbær.
Dyrkes druen i stedet oversøisk - eksempelvis i Australien eller Sydamerika – er vinene ofte mørkere og med smag i retning af sorte kirsebær og skovjordbær. Flere solskinstimer gør drueskindet tykkere og resulterer i en lidt mørkere rødvin.
Generelt er pinot noir-vine lette rødvine med et meget begrænset indhold af tanniner (garvesyre), og vinene er derfor velegnede til sommerens lette retter - eller bare som et glas kølig rødvin til en hyggestund.
Tim Vollerslev tester i denne uge 7 rødvine af pinot noir-druen
2015 Pinot Noir
Alias, Napa, California, USA. 13,7 pct. 5 af 6 stjerner
Kommentar: Medium let rødvin, flot, harmonisk, let krydret og med lækker, saftig og frugtrig smag af kirsebær, skovjordbær, krydderier, mørk chokolade og vanilje.
Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium lette retter af lyst kød.
I Prandi, IGT. Veneto, Italy. 14 pct. 4 af 6 stjerner
Kommentar: Frugtrig og lækker saftig, medium let rødvin, dejlig frisk smag af røde bær, lidt blåbær, urter, krydderier, lidt mineralsk og et strejf af mokka.
Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til lette retter af kylling.
Pris: Kr. 109,95. Tilbud uge 31+32 ved køb af 12 fl. pr. fl. kr. 69,95.
Foster, Bio wein, Vom Kies, QBA, Nahe, Germany. 13,5 pct. 5 af 6 stjerner
Kommentar: Frugtrig, saftig og medium let rødvin, flot, kølig smag af jordbær, rabarber, krydderurter og et blødt, rundt strejf af skovjordbær og vanilje. Godt tilbud.
Velegnet til: Serveres v. 16 gr. af store glas til pasta eller medium lette retter.
AOC. Côte Chalonnaise, Bourgogne, France. 12,5 pct. 5 af 6 stjerner
Kommentar: Saftig, medium let rødvin, lækker, frugtrig, flot smag af kirsebær, hindbær, brombær, lidt krydderurter, røget toast og vanilje. Supergodt køb.
Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til charcuteri eller medium lette retter.
Pris: Kr. 169,95. Tilbud ved køb af 3 fl. uge 31+32 kr. 350.
Classique, Forge Cellars, Finger Lakes, Hector, NY, USA. 12,5 pct. 5 af 6 stjerner
Kommentar: Behageligt ’kølig’, medium let rødvin, lækker, harmonisk, ren frugtsmag af mørke kirsebær, friske hindbær, lidt syltede brombær, krydderier, vanilje og røget toast.
Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium lette retter.
Pris: Kr. 250. Tilbud ved køb af 3 fl. uge 31+32 kr. 675.
Cloudy Bay, Marlborough, New Zealand. 13,5 pct. 4 af 6 stjerner
Kommentar: Behageligt krydret, medium let rødvin, lækker, saftig, dyb frugtsmag af røde og mørke kirsebær, brombær, blommesødme, urter, toast og fadvanilje.
Velegnet til: Luftes og serveres v. 18 gr. til andeterrin eller medium lette retter.