Etik, humor og menneskerettigheder er på dagsordenen, når omkring 70 lægestuderende fra hele verden mødes til konference på Odder Højskole i hele næste uge.

De studerende har blandt andre inviteret to filosoffer, en komiker og en sociolog til konferencen syd for Århus. Blandt oplægsholderne er filosoffen Peter Kemp, som i en bog om sin kræftsyge kone har skældt en del af lægeverdenen ud for at lide af psykologisk analfabetisme.

Konferencen er arrangeret af en gruppe studerende ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Århus Universitet. De studerende vil

gerne supplere deres uddannelse med medicinsk etik for at ruste sig til de etiske dilemmaer, som de regner med uundgåeligt at møde som læger.

/ritzau/