De har fået en statsautorisation til at behandle syge mennesker. De er garanteret en ikke uvæsentlig årsløn betalt af skatteborgerne. Og de er stort set ikke udsat for konkurrence. Derfor er det kun ret og rimeligt, at samfundet, sundhedsvæsenet og patienterne forlanger, at landets praktiserende læger sørger for at opdatere deres faglighed med efteruddannelse og kurser. Det skriver Politiken.

- Men i dag er det en fuldstændig frivillig sag, om den praktiserende læge ønsker at dygtiggøre sig eller ej, og det er simpelthen ikke godt nok. Det er patienternes sikkerhed, det handler om, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen til Politiken.

Hun nævner kræftbehandlingen som et eksempel på systemets svaghed, fordi patienterne her ofte oplever, at de går forgæves, ikke bliver taget alvorligt eller bliver sendt i behandling så sent, at det forringer mulighederne for at blive helbredt. Og hendes kritik bakkes op af Kræftens Bekæmpelse:

- Der er selvfølgelig forskel fra læge til læge. Men der er for mange kræftpatienter, der har en dårlig oplevelse hos de praktiserende læger. Mere efteruddannelse ville være en stor gevinst for systemet, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.

Ida Sofie Jensen mener også, at patienterne skal have mulighed for at se på en hjemmeside eller i lægens praksis, hvilke kurser lægen har gennemgået.

- Det ville være naturligt om Sundhedsstyrelsen indførte en tvungen efteruddannelse, så vi fik et mere ensartet fagligt niveau. Jeg er sikker på, at mange praktiserende læger opdaterer fagligheden, men der er stor forskel på indsatsen, og man kan altså ikke sidde år og dag uden at være på omgangshøjde med den faglige udvikling. De praktiserende læger er sundhedssystemets svage led, siger hun til Politiken.

BNB