Lady Gaga spillede op til en gigantisk fest, showet var selvfølgelig flot som sædvanlig, og der var nok lidt for meget følsom præk men først og fremmest holdt musikken heldigvis liv.

Det er faktisk svært at indvende noget imod det, hvis nogle af jer ind imellem glemmer musikken midt i hele det fænomen, som er Lady Gaga.

Hendes shows gør begreb som ’eksorbitant’ og ’overkill’ cirka så tilstrækkelige, som 26-årige Stefani ’Lady Gaga’ Germanottas egne scenekostumer ville være i en snestorm. Men show er nu engang først og fremmest staffage, og sidst og altid må og skal det handle om musikken. Og så er det jo heldigt, at Lady Gaga nedenunder alt det andet og modsat de fleste af sine konkurrenter på popscenen er en fandens dygtig sangerinde, musiker og sangskriver.

For al den stund der sker ting på scenen, som får Madonnas seneste udskejelser til at minde om et provinstivoli onsdag aften, så er det eneste, der er endnu mere øredøvende end de seksuelle undertoner til en Lady Gaga koncert, heldigvis musikken.

Og det fik vi talrige eksempler på, da frøkenen trådte op foran små 40.000 i Parken og i perioder spillede op til én af de bedre fester, jeg har været med til i nyere tid.

Odds var ellers imod hende. Simpelthen fordi aftenens opgave lød på at spille op til party i dét, der i reglen simpelthen er landets lydmæssige losseplads – ja, et overdækket Parken. Men minsandten om ikke lyden for en sjælden gangs skyld var om ikke god så da i hvert fald tålelig i Parken. Og respekt til Gagas lydmand for det.

Fra starten gik med ’Highway Unicorn’, ’Goverment Hooker’ og ’Born This Way’ via ’Bloody Mary’ og ’Bad Romance’ til ‘Telephone’ og ‘Heavy Metal Lover’ til godt en time inde i koncerten, var samme koncert faktisk fejlfri og fin bevisførelse for Lady Gagas forbilledlige evner til at kombinere popfornuft med rock’n’roll vildskab og hamrende hårde beats.

For dér lykkedes det hende faktisk et langt, langt stykke ad vejen at forvandle landets mest ucharmerende og usexede arena til den dér store dansefest, de fleste formentlig havde håbet på.

Og jeg skriver ’et langt stykke ad vejen’, fordi man godt kunne have undværet den passage midt i showet, Lady Gaga brugte på præk om personlig styrke og smalltalk med og gaver fra publikum. Ikke at der sådan set er noget forgjort i den slags, men det ødelagde desværre for et kvarters tids vedkommende det hæsblæsende momentum, koncerten ellers havde nået.

Men samme momentum kom selvfølgelig i dén grad tilbage mod koncertens slutning med ’Pokerface’, ’Alejandro’ og ’Paparazzi’ oven i hinanden, inden Lady Gaga kom så tæt på at blæse Parkens overdækning af, som man nogensinde gør, med det første ekstranummer ’The Edge Of Glory’. I øvrigt med en helt fantastisk improviseret vokalintro, som var noget nær aftenens højdepunkt.

’Edge Of Glory’ er jo for fanden også en bragende god sang, og så er vi tilbage ved dét, jeg indledte denne anmeldelse med. Nemlig at Lady Gaga midt i det hele først og fremmest simpelthen laver god musik, og efter blot få år og tre album har hun allerede imponerende mange selvkomponerede ørehængere i kataloget.

En fin aften med en Lady, som nok spiller pop men er rock’n’roller af hjerte og attitude. Go, Gaga, go girl!

LADY GAGA, ’Born This Way Ball Tour’, Parken, København, 4 stjerner ud af 6.