Lady Gaga kommer
Dagen efter Madonna offentliggjorde sin omfattende sommer-tour, kastede Lady Gaga sig over twitter-tasterne og afslørede sine egne turnéplaner. Om Danmark får fornøjelsen vil tiden vise.
Dagen efter Madonna offentliggjorde sin omfattende sommer-tour, kastede Lady Gaga sig over twitter-tasterne og afslørede sine egne turnéplaner. Om Danmark får fornøjelsen vil tiden vise.
Alt tyder på, at det bliver en stor koncertsommer i Danmark - og resten af Europa.
Bruce Springsteen, Elton John og Madonna er sikret. Paul McCartney er på næsten-sikker-listen.
Og nu rører Lady Gaga også på sig.
På sin twitterside afslørede Born This Way-stjernen således, at hun til sommer drager på endnu en omfattende verdensturné.
Koncerterne bliver angiveligt endnu bedre og endnu større. Og samtidig afslører Gaga sine helt specielle planer for en såkaldt 'Monster Pit' - et område tættest på scenen.
Hertil vil de fans, der først møder op foran koncertstedets indgang, få adgang. Og ud af disse specialudvalgte fans, vil enkelte få tilbudt ekstra eksklusiv mulighed for et backstage-møde med stjernen selv.
Lady Gagas eksakte turnéplaner vil blive afsløret i løbet af den kommende uge.