Er du en af de heldige, der skal ud i aften- eller nattelivet og fejre, at julebryggen frigives, så husk som altid at lade bilen eller cyklen stå, hvis der kommer en genstand eller to for meget under vesten.

I anledning af »J-dagen« holder politiet nemlig en landsdækkende, målrettet indsats mod spiritus- og narkotikakørsel frem til søndag 9. november, oplyser Rigspolitiet.

Ordensmagten vil alle dage udføre kontroller i anledning af julebryggens frigivelse.

Ved den tilsvarende indsats i fjor blev der standset 42 spirituspåvirkede førere, og syv personer blev sigtet for at køre i narko- eller medicinpåvirket tilstand.

BNB