LA: Medieaftalen vil koste danskerne flere licenskroner
Liberal Alliance kalder medieaftalen »et skridt baglæns« og siger, at den gør danske medier mere statsstyrede.
Liberal Alliance kalder medieaftalen »et skridt baglæns« og siger, at den gør danske medier mere statsstyrede.
Liberal Alliance er Christiansborgs eneste parti, som ikke er med i den ellers brede medieaftale, der blev indgået tirsdag aften og gælder frem til 2014.
Ifølge medieaftalen vil der blive givet 72 millioner kroner til børne-tv på DR, 63 millioner kroner til TV2s regionale stationer, FM-sendebåndet vil blive lukket i 2019, og TV2 vil ikke blive solgt.
Aftalen er et skridt baglæns og en stor sejr for socialdemokratisk medietænkning, siger Liberal Alliances medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll.
- Aftalen betyder blandt andet, at DR nu vil få flere licenskroner, som i sidste ende skal trækkes of af danskernes lommer. Samtidig bliver der strammere reklameregler, og privatiseringen af TV2 er nu endegyldigt aflyst. Det er alle sammen ting, der vil gøre de danske medier mere statsstyrede, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Medieordføreren udtrykker stor undren over de borgerlige partiers valg om at gå med i medieaftalen.
- Det burde være en borgerlig mærkesag at arbejde for et mere liberalt mediemarked, hvor der tvangsopkræves færre penge via licensen. Danske tv-seere betaler rigeligt i dag, siger Ammitzbøll.
Liberal Alliance skriver i en pressemeddelelse, at partiet glæder sig over, at aftalen »kun er to-årig, så den vil kunne ændres af et nyt flertal efter næste valg«.