Alle andre, selv dem der bare har en drøm om at komme på podiet, skal frem i angreb. Det er det, vi skal håbe på. Men om det sker, det er jeg mere i tvivl om.

Hver dag under Tour'en skriver Michael Rasmussen en klumme i BT.

Læs hans daglige kommentar i dagens avis, på BTs tour app eller lige her på PLUS

Alle andre, selv dem der bare har en drøm om at komme på podiet, skal frem i angreb. Det er det, vi skal håbe på. Men om det sker, det er jeg mere i tvivl om

Øv, øv, øv - siger jeg efter den gigantiske lussing, Team Sky uddelte i går.

Jeg havde på fornemmelsen, at det ville ende sådan her med Bradley Wiggins, men jeg er overrasket over, at Chris Froome var så stærk. Den mand er jo ikke enkeltstartsspecialist, men bjergrytter. Han var sensationen i går.

I min optik har den mand kvaliteten til at vinde Tour de France, og paradoksalt nok, så er Froomes værste konkurrent sin egen kaptajn. Men det lader til, at Froome er utroligt loyal, og at hierarkiet på holdet er fuldkommen på plads. For det er Wiggins, der er stjernen, men de må ikke lave samme bommert som i sidste års Vuelta a Espana, hvor Froome blev siddende ved siden af Wiggins, så Juan José Cobo kunne slippe væk og vinde løbet. Dengang insisterede de for meget på Wiggins, og sådan som jeg ser holdet, så er man så forberedt og kalkulerende, at man er klar til at tage konsekvensen, hvis Wiggins går ned - og så lade Froome køre.

Sagen er jo den, at Team Sky har så stærkt et hold, at man godt kan undvære Chris Froome som hjælper med Michael Rogers og Richie Porte i baghånden. Så kan de to nærmest spurte op.

Jeg skrev i går, at de nærmeste konkurrenter skulle holde sig inden for 1.30 minutter, og det kunne de ikke helt holde. Nu kan man frygte, at Team Sky sætter den på autopilot og kører som US Postal, for som Lance Armstrong sagde: Det handler om at køre én god bjergetape og to gode enkeltstarter, så har man vundet Tour de France. Den plan kører de efter indtil nu.

For alle andre, selv dem der bare har en drøm om at komme på podiet, skal frem i angreb. Det er det, vi skal håbe på. Men om det sker, det er jeg mere i tvivl om. Jeg mener, at der allerede i morgen skal angribes opad og nedad, når Grand Colombier venter. De er simpelthen nødt til at få kørt Team Sky langt fra mål, og så kan det godt ske, at nogle af outsiderne, som vi må kalde dem nu, må lade livet. Det samme gælder dagen efter, hvor Col de la Madeleine er på programmet. Den skal også angribes med det samme. Det ville være min angrebsplan, men jeg tror ikke, de tør.

Det vil nok nærmere være folk fra Team Radioshack, der har masser af folk med fremme, men ikke langt nok fremme. Og det kan gå ud over Chris Anker Sørensens drømme om den prikkede trøje, for vi er ved at være der, hvor mange af de store navne vil gå efter bjergtrøjen, bare for at få et eller andet med hjem fra Touren.

Jeg kender Cadel Evans, og jeg ved, hvor klog en rytter, han er. Han ved, hvor langt det her løb trods alt er. Derfor kommer vi ikke til at se ham dø med støvlerne på i et stort angreb. Han vil nærmere dø en stille og anonym død, for han ved, at det ikke længere er nok med en superdag til ham, for så store superdage findes ikke, når man tænker på, at Wiggins uddeler flere bank på den sidste enkeltstart. Det er nødvendigt med en egentlig nedtur til Wiggins.

Det var en stilistisk nydelse at se Wiggins på en enkeltstart, og det er tydeligt at se, hvor mange timer, han har brugt på den cykel. For det er på ingen måde rart at sidde på sådan en cykel - jeg skriver gerne under på, at det er en helvedesmaskine. Man får ondt i ryggen, og samtidig har UCI lavet nogle regler, der gør den endnu mere ukomfortabel, fordi man eksempelvis ikke må dreje styret opad. Og her har lange ryttere som Wiggins en fordel, fordi der simpelthen er flere centimeter at arbejde med, så man kan finde den perfekte position.