Røveriet fandt sted ved 21-tiden efter forretningens lukketid, da de tre ansatte var på vej ud af butikken. Ved bagdøren stod således to mænd iført elefanthuer, og den ene havde en køkkenkniv i hånden.

De tre kvinder blev tvunget ind i butikken igen, og her bagbandt røverne dem med gaffatape og tvang dem til at åbne pengeskabet. De to mandlige røvere stak efterfølgende af med kontanter, buskort og skrabelodder og fra butikken. Det samlede beløb er ikke talt op.

Uddeler Karsten Jensen fortæller til sn.dk, at de tre ofre var »chokerede, men de følte sig ikke truet.«

BNB