Kvindelig dykker død under dykning
En dykker har sent tirsdag eftermiddag mistet livet under dykning ved Middelfart, da hun gik i panik under vandet.
En dykker har sent tirsdag eftermiddag mistet livet under dykning ved Middelfart, da hun gik i panik under vandet.
En kvindelig dykker har tirsdag eftermiddag mistet livet, skriver bt.dk.Ifølge vagtchef ved Fyns Politi Jesper Fält gik kvinden i panik under vandet.
- Vi får en anmeldelse 17:20 via alarmcentralen om en kvinde, der er druknet efter at have dykket på temmelig dybt vand sammen med en mand, siger han.
De to dykkere øvede sig ifølge vagtchefen i at skifte mundstykker, men undervejs i processen gik kvinden i panik. Selvom manden skyndte sig at få hende bugseret med op til overfladen, stod hendes liv ikke til at redde, da hun kom op på land.
- Fordi manden skyndte sig så hurtigt op, har han tegn på dykkersyge, men han har stadig været i stand til at fortælle os, hvad der var sket, fortæller vagtchefen.
Offeret er en 44-årig kvinde fra Odense, men politiet er sparsomme med oplysningerne.
- Vi er først nu i gang med at underrette de pårørende, så det er begrænset, hvad jeg kan oplyse om kvinden, siger vagtchefen.