Kvindelandshold i arbejdstøjet
I arbejdstøjet. Sådan lød meldingen fra landstræner Jan Pytlick efter VM i Norge. Nu er det så, at spillerne skal have arbejdshandskerne på og besejre Slovakiet i de to EM-kvalkampe.
I arbejdstøjet. Sådan lød meldingen fra landstræner Jan Pytlick efter VM i Norge. Nu er det så, at spillerne skal have arbejdshandskerne på og besejre Slovakiet i de to EM-kvalkampe.
Første hurdle er i morgen i Slovakiet, mens der er returkamp næste søndag i Kolding. To kampe landstræneren har set meget frem til.
"Det har været en lang periode fra den store VM-lussing mod Norge. Derfor har jeg virkelig set frem til at se, hvad spillerne står for i dag. Vi har ganske vist spillede tre kampe i turneringen i Neubrandenburg, men efter EM-kvalkampene er første rigtige test med noget på spil," siger Jan Pytlick.
Morgendagens modstander lyder måske ikke så skræmmende.
Jan Pytlick var da også i første omgang meget tilfreds med lodtrækningen, men i de sidste par uger har han revurderet den opfattelse.
"Det er et ungt hold, som dog har spillet sammen en del år. Derfor er det altså ikke et urutineret mandskab, som endda fornylig har vundet en turnering. Så vi har stor respekt for dem, idet de har nogle rigtig gode skytter og er stærke i kontrafasen. Derfor vil der blive pres på vort forsvar. Deres svaghed er stregspillerne og deres keepere."
"Deres spillestil er a la det franske landshold, så vi skal nok komme under pres. Men med vores niveau skal vi trods alt være spilstyrende. De fleste af de unge spillere har nu prøvet at være med til to store mesterskaber, så alene her skal vi have en fordel i forhold til Slovakiet," konkluderer Jan Pytlick.