Kvindekampsikonet og sangerinden Trille er død
Efter kort tids kræftsygdom er Trille Bodil Nielsen tirsdag død, 71 år gammel.
Efter kort tids kræftsygdom er Trille Bodil Nielsen tirsdag død, 71 år gammel.
København. Folkesangerinden og kvindekampsikonet Trille Bodil Nielsen er tirsdag gået bort. Det oplyser hendes familie til Politiken.
Hun er død efter kort tids kræftsygdom og blev 71 år gammel.
Sangerinden blev kendt i 1970, da hun fremførte sangen "Øjet", der placerede hende som en af landets fremtrædende feminister.
Sangen var så kontroversiel, at Trille blev meldt til politiet for blasfemi af en pastor.
Fem år senere udkom hendes første album, hvor hun fik sit egentlige gennembrud.
/ritzau/