Kvindeekspedition over Antarktis ramt af uheld
Kvindeekspedition over Antarktis ramt af uheld
Kvindeekspedition over Antarktis ramt af uheld
En planlagt ekspedition tværs over Antarktis af den 34-årige dansk-grønlænder Uiloq Slettemark og hendes 38-årige norsk-canadier Sunniva Sorby er blevet udskudt på grund af et uheld.
De to kvinder havde sat sig for at gå på ski fra Berkner Island over Sydpolen til den amerikanske base ved McMurdo på maksimalt 100 dage. Ekspeditionen var planlagt til at begynde i november. Slettemark og Sorby ville i så fald blive de første kvinder, som er gået på ski tværs over Antarktis. Men det bliver ikke i år.
- Det værst tænkelige er sket. Min ekspeditionsmakker Sunniva blev kørt over af en bil forleden dag, da hun cyklede mountainbike og blev slemt forslået. Bl.a. brækkede hun sit højre håndled og fik problemer med sit højre ben. Hun overlevede heldigvis, men lå en stund på intensiv afdeling og bliver nu behandlet af en specialist, beretter Uiloq Slettemark i et nyhedsbrev onsdag.
De to kvinder har dog på ingen måde mistet gejsten til at gennemføre deres forehavende på et senere tidspunkt.
/ritzau/