Af ukendte årsager mistede kvinden kontrollen over sin gamle stationcar. I et skarpt sving, kørte hun af vejen og ned ad en skrænt, inden hun bragede ind i en elmast omkring 35 meter nede ad en skråning. Uheldet ville, at det forulykkede køretøj ikke kunne ses fra landevejen.

Den følgende morgen meldte kvindens familie hende savnet, og redningsmandskab påbegyndte eftersøgningen. Der skulle dog gå mere end to døgn, før den kvæstede kvinde blev fundet ved 04-tiden her til morgen.

Redningsmandskabet, der fandt kvinden, måtte tilkalde brandvæsenet for at få kvinden skåret fri, så hun kunne komme på hospitalet.

- Hun var kvæstet og nedkølet, men hun er i live. Hendes nærmere tilstand kender vi endnu ikke, siger indsatsleder Marianne Mørch fra Søndre Buskerud politidistrikt til avisen.