En midaldrende kvinde er omkommet under en brand i en lejlighed på Grønningen i Grindsted fredag aften. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til bt.dk.
Alarmen gik klokken 19.47, og brandfolk fra Grindsted mødte talstærkt op. Politiet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men der er tale om en mindre brand, der kun berørte den ene lejlighed.
- Dødsårsagen formodes at være røgforgiftning, siger vagtchef Martin Rasmussen til bt.dk.
Politiet har endnu ikke identificeret kvinden, men er på vej ud til formodede pårørende.
BNB
Del: