Federico Santander ville så utroligt gerne have en hovedrolle søndag aften, og det fik han.

Med et mål kunne han være blevet historiens første FC København-angriber til at score i seks kampe i træk, men det blev ikke derfor, han fik sin hovedrolle. Faktisk var det af helt andre negative årsager efter to dumme episoder:

I stedet for at sætte målrekord, måtte han frustreret forlade banen helt uden at have scoret, men efter først at have plantet et knæ i ryggen på Emiliano Marcondes og for siden at have spillet tøsefornærmet, da han ikke fik lov at sparke straffespark.

»Han ville nok vældig gerne have haft den rekord,« sagde Ståle Solbakken efter kampen, hvor han dog også tonede episoderne kraftigt ned.

Lad os bare tage dem en for en. Emiliano Marcondes kan jo fortælle om, hvad der skete, da han fik Santanders knæ i ryggen:

»Jeg dækker ham ved et hjørnespark, hvor jeg går på kroppen af ham. Bolden går hen over os, og så mærker jeg et knæ i ryggen lige over ballen. Faktisk var det anden gang, jeg dækkede ham. Første gang var han heller ikke helt tilfreds og sagde en masse, jeg ikke kunne forstå, men det var bandeord,« sagde Emiliano Marcondes.

Federico Santander kom ikke selv ud til pressen efter kampen, men ifølge Ståle Solbakken var episoden ikke værre end så mange andre:

»Der er jo 100 af den slags situationer i feltet. Når de hiver og slider i hinanden, så kan der opstå nogle frustrationer,« sagde FCK-træneren.

Over for TV3 Sport vurderede dommer Michael Johansen efter kampen, da han genså situationen, at Santander lignede en spiller, der havde onde hensigter, men at Marcondes omvendt også overspillede situationen, og at det derfor måtte være op til den enkelte at vurdere situationen. Marcondes var ikke i tvivl: ”I min bog er et knæ i ryggen et rødt kort.”

{embedded type="node/webtv_link" id="51432172"}

Og så var der straffesparkssituationen, der opstod, da Marcus Ingvartsen omklamrede Andreas Cornelius, som faldt, hvorpå Benjamin Verbic som aftalt inden kampen gik hen og tog fat i bolden. Der var lige det, at Federico Santander sindssygt gerne ville have sparket, så han kunne have scoret, og i stedet for at juble sammen med resten af holdet, da Verbic sendte bolden i mål, gik han alene tilbage mod midten. Ståle Solbakken har en god forklaring på, hvorfor han ikke fik lov at sparke:

»Ikke engang til træning har han scoret på straffe, og da vi spillede mod Molde på træningslejren, trak han sig fra straffesparkskonkurrencen. Når man ikke engang vil sparke straffe i en fuldstændig betydningsløs kamp, bliver man ikke førstevalg. Han havde måske håbet, at han kunne have fået lidt hjælp til at slå sin rekord,« sagde Ståle Solbakken.

»Men det vil jeg ikke lægge noget i. Er der en, der er holdspiller, er det ham. Faktisk er han nogle gange for meget holdspiller,« sagde Ståle Solbakken.

Da Benjamin Verbic havde scoret til 1-0, gik der mindre end to minutter, før Marcus Ingvartsen havde gjort skaden efter straffesparket god igen ved at løbe i ryggen på Mikael Antonsson for via begge stolper at sparke bolde grustørt i mål til 1-1. Kampen, der i første halvleg havde været i en taktisk spændetrøje, åbnede sig efter pausen, og blev ganske underholdende, men flere mål kom der ikke.