Peter Schytt Hollesen, der søndag morgen blev fundet dræbt i Slangerup, bliver nu mindet på Facebook.

Den 46-årige mekaniker og indehaver af firmaet Dækcentralen blev søndag morgen fundet dræbt i et industrikvarter i Slagerup, mens en 33-årig mand blev fundet død på Dækcentralens område.

Læs også:

Peter Schytt Hollesen var vellidt af både venner og kunder, og mange af dem sender ham en sidste hilsen på Dækcentralens side på Facebook.

Bobby Hansen skriver:

'R.I.P Kære gamle Chef Håber, du er et sted, hvor du har det lige så godt, som du har gjort det for mange andre. Sender de dybeste tanker til dine efterladte.'

Og Adam Christiansen‎ skriver:

'Så tragisk at sådan noget skal ske for sådan en vellidt og sød person. Mine tanker går til de pårørende... R.I.P. Peter.'

Magdalena Blom skriver‎:

'Hvor er det tragisk og uretfærdigt. Mine tanker går til din familie og de nærmeste. Hvil i fred Peter.'

Josephine Ploug Hintze skriver‎:

'R.I.P. Peter. ️Tak for alle de smil, du altid har givet os, en god griner, og for alle de gode oplevelser, du især gav vores drenge.
Vores dybeste kondolencer til din familie og dine venner. Må englene passe godt på dig.'

Læs også:

Peter Schytt Hollesen blev søndag morgen ved ni-tiden fundet dødeligt såret i en indkørsel til et industrikvarter i den vestlige udkant af Slangerup. Han blødte kraftigt fra både hovedet og maven, men trods førstehjælp fra tilkaldt politi og ambulancelægen, stod hans liv ikke til at redde.

Lige før sin død var den 46-årige firmaejer dog ifølge oplysninger til bt.dk i stand til at fortælle politiet, at gerningsmanden var en person, der befandt sig på Dækcentralen.

Da politiet straks efter nåede de få hundrede meter hen til firmaet, fandt man en 33-årig ansat i firmaet død på stedet.

De nærmere omstændigheder omkring dette dødsfald er foreløbig ikke oplyst - heller ikke om der er tale om et selvmord.