Kun lille rabat på tvangsauktioner i hovedstaden
I København bliver der ofte kun givet en lille rabat på en tvangsauktion. På Sjælland er det omvendt.
I København bliver der ofte kun givet en lille rabat på en tvangsauktion. På Sjælland er det omvendt.
De fleste danskere tror, at man automatisk kan gøre en god handel på en tvangsauktion. Og det er da også tilfældet langt de fleste steder, men i og omkring København er prisen ofte i top, når hammeren falder. Her ligger prisen ofte tæt på den pris, som boligen ville have indbragt gennem en almindelig handel.
Det viser en gennemgang af de boliger, som er røget på tvangsauktion fra 2008 til 2011, som Nationalbanken har foretaget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.- Auktionspriserne i København og omegn er betydeligt tættere på markedsprisen end i andre områder i landet. Det er formentlig et udtryk for, at omsætteligheden er højere omkring København, hvilket også afspejler sig i de kortere salgstider for boligerne, der sælges i fri handel, siger Karsten Biltoft, underdirektør i Nationalbanken.25 procent af de boliger, som skiftede ejer med et hammerslag i 2008-2011 i hovedstaden, blev solgt med en rabat på maksimalt 20 pct. af den beregnede markedspris. Det hænger bl.a. sammen med de høje grundværdier i området.- I København er grunden mere værd end de fleste andre steder i landet, fordi her er mangel på jord. Derfor er de eksisterende grunde automatisk mere værd også på en tvangsauktion, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, til Jyllands-Posten.
BNB