For at fejre den hjemvendte Palmevinder, som selv havde givet udtryk for, at han så frem til at blive modtaget med varme pandekager på Rådhuset.
Men det var ikke den eneste kage, der var lagt i ovnen for Lars von Trier. Også Henning Camre og Det Danske Filminstitut bagte på en receptionskage til ære for Trier, og borgmester i Hvidovre Kommune - som Filmbyen hører under - Britta Christensen var også så småt ved at sætte vand over til festbryggen.
Med andre ord har det officielle Danmark stået i kø for give Lars von Trier den velkomst, han og hans film har fortjent.
"Vi har besluttet i stedet at lave arrangementet herude i Filmbyen fredag, for selvom alle virkelig er rørte over opmærksomheden, og tanken bag, er det her vi hører hjemme, og de bliver naturligvis alle inviterede.
Men vi modtager selvfølgelig alligevel gerne et fad med varme pandekager," griner Ålen.
Når Danmarks nye Palmevinder først fejres fredag, skyldes det, at man ganske enkelt ikke forventer Trier hjemme før da.
Han satte sig mandag ved frokosttid ind i sit Peugeot mobilehome med sin tidligere assistent Carsten Holst ved rattet, og han ta'r sig god tid til at komme hjem.
"I år havde han besluttet at køre via Schweiz, så er han kørt gennem to tunneller her i dag, hvilket han aldrig før har gjort (på grund af sine fobier, red.), så palmerne har virkelig gjort ham vovet," griner Aabæk, som altså først regner med at se vinderen på dansk jord fredag eftermiddag.