Regeringens nye skatteudspil bliver mødt med kæmpe kritik rundt omkring i det politiske og hos forskellige forbund.
Regeringens plan er at spare Danmark 23 milliarder kroner i form af skattelettelser og afgifter, men ifølge flere er skattelettelserne alt for skævt fordelt. Samtidig bliver pensionisterne overset i hele udspillet og får 0 kr. i skattelettelse, hvilket vækker vrede.
Én af dem, der er utilfreds, er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der kalder fordelingen skæv til TV 2.
»Skatteministeren har selv sagt, at den her skattereform skaber ulighed, og vi gør det med åbne øjne. Det er helt enkelt,« siger Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen til TV 2, der dog ikke vil kommentere på, om oppositionen vil gå med til skattelettelserne.
Det gør hendes partifæller til gengæld.
Morten Bødskov, (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, skriver på Twitter, at 'det er helt skævt.'
Han bliver bakker op af skatteordfører, Jesper Petersen, (S), der skriver:
»Uretfærdigt og uklogt: De mest velstillede skal have store skattelettelser. Ældre, børn og patienter vil opleve store forringelser,« skriver Jesper Petersen på Twitter.
SFs formand, Pia Olsen Dyhr, er også rasende og skriver:
»Valget er så tydeligt - velfærd eller skattelettelser, hvad vælger du?.«
Herunder kan du få overblikket her over, hvad fire forskellige familier får ud af regeringens skattereform. Og her kan man se, at en HK'er får mest størst procentmæssig skattelettelse, men det er direktøren, der i faktiske tal, vil tjene mest på det: (Der er set bort fra konsekvensen af lavere registreringsafgift på biler samt afskaffelsen af skat på fri telefon)
HK-ansat med årlig indkomst på 215.000 kr:
En enlig HK'er på laveste sats i HK's overenskomst for butik på cirka 215.000 kroner årligt eksklusiv pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på cirka 5000 kroner som følge af regeringens forslag. Det svarer til cirka 7,1 procent af den disponible indkomst. HK'eren har en pensionsindbetaling på cirka 25.800 kroner, og cirka 8600 kroner forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).
LO-ansat med årlig indkomst på 361.000 kr.
En enlig LO'er i lejebolig og med en lønindkomst på cirka 361.000 kroner eksklusiv pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på cirka 6400 kroner som følge af forslaget. Det svarer til cirka 3,7 procent af LO'erens disponible indkomst. LO'eren har en pensionsindbetaling på cirka 45.000 kroner, og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).
Funktionær med årlig indkomst på 522.000 kr.
En enlig funktionær med en årlig indkomst på cirka 522.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 9400 kroner ekstra til rådighed som følge af forslaget. Det svarer til omkring 3,9 procent af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 procent af lønnen til pension, svarende til cirka 89.300 kroner og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).
Direktør med årlig indkomst på 1.045.000 kr.
En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til cirka 5,7 procent af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler cirka 178.700 kroner til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen.
Direktør Laurits Rønn fra Dansk Erhverv siger:
»Det er en tiltrængt nødhjælpspakke til opsvinget. Der er en risiko for, at opsvinget bliver meget kort, fordi mange virksomheder har svært ved at finde den rette arbejdskraft.«
De tal har fået formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til at rase og mener, at skattelettelserne skal gå til danskerne med de laveste indtægter.
»Hvis vi kigger på skatteændringerne over de sidste otte til ni år, så har man givet skattelettelser til dem, der tjener mest. Vi skal have social retfærdighed. Hvorfor i alverden skal dem, der tjener mest, have de største skattelettelser?,« siger DF-formanden.
Hos flere forskellige forbund og fagforeninger er der heller ikke meget kærlighed til udspillet.
Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening BUPL, siger ifølge ritzau:
»Vi ved fra gentagne undersøgelser, at danskerne prioriterer velfærd over skattelettelser. Også de blå vælgere. Velfærdsområdet har været udsat for massive besparelser de seneste år, så det virker som om, at regeringen er ude af trit med danskerne.«
Samme holdning har formand for FOA, Dennis Kristensen, ifølge Twitter:
»Jeg synes, det ser decideret usympatisk ud - og jeg mangler noget anstændighed hos regeringstoppen, der har tid til at glæde sig over, at folk nu kan købe Lamborghini'er, men pænt springer over de svageste på kontanthjælpen, på dagpengene eller de mange, der piskes rundt i umenneskelige ressourceforløb.«
Og Bente Sorgenfrey, formand for FTF, kalder den kortsigtet.
»Regeringen går i små sko og vil ikke investere nok i samfundet og den velfærd, borgerne har brug for. Det er utrolig kortsigtet og egocentreret i en tid, hvor vi som samfund bør investere i at uddanne os, og hvor mange medarbejdere allerede er presset psykisk i bund af for få ressourcer.«
Spørger man direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, er det direkte chokerende, at pensionisterne slet ikke får noget ud af udspillet:
»Skattelettelser for alle er ikke skattelettelser for pensionister. Man overser fuldstændig en million danskere, der har arbejdet hele deres liv. Det konstaterer jeg efter at have læst regeringens skatteudspil. Det er chokerende.«
Formand for LO, Lizette Risgaard, kalder udspillet 'lamborghini-reformen' med henvisning til, at Konservatives erhvervsminister, Brian Mikkelsen, skrev i et tweet, at man med udspillet ville kunne købe en ny lamborghini.
Cheføkonom hos Cepos, Mads Lundby Hansen, kalder det den mest skæve fordeling i 16 år.
»Det er ikke tilfredsstillende, at udspillet er så uambitiøst, når man tænker på, at råderummet er på 35 milliarder kroner. VLAK får desværre meget lidt beskæftigelse og velstand ud af de 23 milliarder kroner, de anvender på lavere skat.«