Krisen har fået salget af bleer til at rasle ned, og Coops supermarkeder har således oplevet et fald i salg af bleer med 25 procent på et år.
Men faldet skyldes ikke, at danskerne har færre penge til poderne. Krisen har nemlig også fået fødselstallene til at styrtdykke. I 2011 blev der født syv procent færre babyer end året før, og den gennemsnitlige danske kvinde føder nu 1,76 børn. Det er det laveste niveau i 10 år. Og for at opretholde en tilvækst i befolkningen, skal kvinderne i gennemsnit have 2,1 børn.
Det lave fertilitetsniveau betyder færre hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden. Men ustabiliteten i niveauet gør også, at pengene ikke bliver brugt effektivt nok, vurderer Nina Smith, professor i økonomi på Aarhus Universitet:
- Det er rigtigt dyrt for samfundet, fordi der i perioder bliver ledig kapacitet i børneinstitutionerne og folkeskolerne, mens der i andre perioder bliver et enormt pres. Man får ikke sparet, når børnetallet går ned, fordi det er svært at lukke eksempelvis skoler, siger Nina Smith til Ugebrevet A4.
Gode barselsordninger
Flere tiltag, der skulle kunne fremme danskernes lyst til at sætte børn i verden, er blevet sløjfet. Det gælder både brugerbetalingen på fertilitetsbehandling samt loftet over antallet af børn, der er berettiget til at modtage børnechecken.
Men stor arbejdsløshed får flere til at udsætte babyplaner til fordel for uddannelse og fast job med fuld løn under barsel.
- Jeg tror, at barselsordningens indretning er meget vigtig for, hvor mange børn vi får, vurderer hun til Ugebrevet A4.
Hun mener, man bør skele til den fordelagtige barselsorlov på Island. På trods af store økonomiske problemer, føder de Islandske kvinder nemlig flest børn i Europa. Her har de tre måneders barsel til henholdsvis mor og far, samt tre måneder i fællesskab.