Kriminalitet er en af verdens største økonomier
Kriminalitet udgør 3,6 procent af verdens bruttonationalprodukt, og andelen kan meget vel være stigende, viser tal fra FN.
Kriminalitet udgør 3,6 procent af verdens bruttonationalprodukt, og andelen kan meget vel være stigende, viser tal fra FN.
Kriminalitet er 'Big Business'. Faktisk udgør kriminaliteten 3,6 procent af verdens bruttonationalprodukt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Det gør kriminalitet til en af verdens top 20-økonomier, siger Yury Fedotov, chef for FNs Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC).
Han beskriver kriminaliteten som en trussel mod verdens sikkerhed og økonomiske udvikling.
Tallene baserer sig på data fra 2009 og er de første af sin slags. Ifølge Yury Fedotov kan udviklingen meget vel gå i den forkerte retning, men det kan ikke konkluderes på baggrund af den ene undersøgelse.
Organiseret kriminalitet, menneskehandel, vold og korruption er store forhindringer i forhold til de mål, som det internationale samfund i 2000 opsatte i forhold til at forbedre sundheden og reducere fattigdommen blandt verdens fattigste.