Afskårne arme, hoveder og ben. Grænseløs splat. Sygelige perversioner. Bizarre grusomheder. Selvdestruktivt misbrug. Med sine ti romaner om den utilpassede opdager Harry Hole er Jo Nesbø blevet en af verdens største og mest læste krimiforfattere. Mandag udkom det tiende bind i serien, ’Politi’.

Så stor på krimiscenen er Nesbø, at han kan tillade sig at vælge og vrage mellem de filmtilbud, han jævnligt modtager. Han har kun sagt ja til en enkelt Hole-filmatisering. Det tilbud kom så også fra instruktøren Martin Scorsese.

Læsere verden over deler Nesbøs fascination af ondskaben. Men kunne han finde på at myrde selv?

- Ja, det kunne jeg. Jeg har en datter. Jeg kan sagtens se mig selv begå mord for at forsvare mig selv. Sine nærmeste, sine venner. Hvis man er presset til det yderste. Kunne jeg dræbe? Det er en fantasi, mange leger med, ved jeg, siger Nesbø og tilføjer med et tørt smil:

- Forskellen på mig og andre er, at jeg kan undskylde mig med, at jeg er krimiforfatter, siger han til BT.

Pop, succes og stjerner på

Vi møder Jo Nesbø i solen foran et hotel i Nyhavn. Han ser ud over Københavns havn bag et par meget mørke solbriller. Han har øjenbetændelse. Nesbø virrer med hovedet. Som var der inspiration at hente i synet af den ufærdige bro, der engang kommer til at forbinde Nyhavn og Holmen.

Jo Nesbø har haft en usædvanlig dobbeltkarriere. I 90erne storhittede han med popgruppen ’Di Derre’ i Norge.

1997 var han kørt fast med pop, succes og stjerner på. Samtidig passede han sit job som børsmægler i Oslo.

- Jeg var lettere burned out. Jeg havde brug for en tænkepause, siger han.

I løbet af fem uger skrev han sin første roman om Harry Hole. Dengang ver han overbevist om, at forlaget ville vende tommelfingeren nedad. I dag har hans bøger solgt tæt i på 20 mio. eksemplarer.

Hvad er så fascinerende ved ondskaben?

- Ondskaben er en del af naturens lov. I naturen. Men for dyrene handler det mere om fravær af godhed, end om ondskab. Sådan agerer dyr. Den stærkeste overlever, siger Nesbø.

Kærlighed dræber

- Jeg læste om en ubehjælpeligt syg hjemløs, der var faldet ned i en grav. Alle mennesker gik forbi uden at hjælpe. De havde ikke tid. Ikke plads i deres liv til at hjælpe ham. Pludselig sprang en anden outcast ned i graven og slog og sparkede ham ihjel, siger Nesbø.

Mord begået helt uden et rationelt eller menneskeligt forståeligt perspektiv. Den ondskab fascinerer Nesbø.

- Ønsket om at påføre andre mennesker smerte. Det ønske forstår jeg simpelthen ikke. Som forfatter er jeg ikke forsker. Men jeg stiller spørgsmål. Holder ting op foran læsernes ansigter, siger Nesbø.

Et sted i den nye roman siger Harry Hole, at det ikke er hadet, men kærligheden, der dræber mennesker.

- Uden kærlighed, intet had. Aksel Sandemose, som vi danskere og nordmænd deler mellem os, sagde, at det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed.

Hvad er det med os skandinaver og krimier?

- Måske at vi skandinaver er forskånede for ondskaben i sin yderste form, krigen. Det er lidt som med dyr. Dem vil vi helst studere, når de er i bur i Zoo. Hellere end ude i naturen. Det er lettere at læse en af mine romaner, når du sidder i stuens bedste lænestol foran pejsen, end hvis du sidder i en kælder uden varme i Bronx.

Moralsk skizofren helt

I den foregående Nesbø-roman blev Harry Hole dræbt. Nu dukker han så op igen i ’Politi’. Under ret mystiske omstændigheder, kan vi afsløre. Er han der? Er han der ikke?

Hole bygger på den klassiske helt. Lidt akavet. Kantet, retfærdighedssøgende, drikfældig,

- Harry er moralsk skizofren. Han tror på det socialdemokratiske velfærdsprojekt. En samfundsstøtte. På den anden side er han ikke solidarisk med sine kolleger. Han føler sig mere på bølgelængde med dem, han jagter, end sine kolleger, siger Nesbø og tilføjer:

- Harry har en stor længsel efter noget, han ikke ved, hvad er. ’Det store intet’, kalder han det selv. Han flygter fra kærligheden. Intimiditeten. Han har en masse ting i sig selv, som han forsøger at flygte fra.

Romanerne er fulde af musik

Dine romaner er fulde af musik. Er det musikeren Jo Nesbø, der skriver?

- Egentlig mere privatpersonen Jo. Det er delvis for at promovere min egen smag, hæ. Musikken er en uhyre effektiv måde at beskrive romanens karakterer på. Via deres musiksmag. Vi måler ofte personer på deres musiksmag. Vi lytter til bestemt musik, fordi vi gerne vil opfattes på en bestemt måde. Musik er så meget andet og mere end lige præcis toner. I takt med, at der bliver færre økonomiske klasser, identificerer man folk på deres kulturelle tilhørsforhold. Din cd-samling, eller måske nærmere playlisten på Spotify, siger utroligt meget om en person, siger Nesbø.

Han indrømmer, at han er inspireret af forfatteren Brett Easton Ellis’ store 90er roman ’American Psycho’.

- Han bruger musikken utroligt dygtigt. Som læser tænker man, at hovedpersonen er en ung mand. Da han siger, at Genesis blev meget bedre, da Peter Gabriel forsvandt, og Phil Collins kom til, ved man, at han er pervers, siger Nesbø.

Med et af sine mange små grin, der er lige så tørre, som romanerne er blodige.