Det har FNs særdomstol for folkedrabet i Cambodja slået fast.

Duch, der ledede en fangelejr under Pol Pots rædselsregime i det asiatiske land, havde appelleret en dom på 35 år for sin rolle under krigen. Men han blev fælt skuffet, for i stedet for en nedsat dom, kan han nu se frem til at tilbringe resten af livet bag tremmer. Domstolen ændrede nemlig den oprindelige dom til livstid.

I 2010 modtog den nu 69-årige Duch som den første tidligere Røde Khmer en dom for krigsforbrydelser under den kommunistiske revolution i Cambodja, der kostede op mod 1,7 millioner livet. Han ledede dengang det grusomme torturfængsel S21, men appellerede sin dom med henvisning til, at han blot spillede en mindre rolle under nedslagtningerne.

BNB