Sidste års omfattende kampe mellem afdøde Muammar Gaddafis regeringstro soldater og oprørerne i Libyen får nu direkte indvirkning på Danmarks rolle i NATOs storstilede plan om ubemandede fly - også kendt som droner.

Danmark trak sig ellers i 2010 ud af samarbejdet - det såkaldte AGS-projekt (Allied Ground Surveillance) - med henvisning til økonomien. Men nu er regeringen med støtte fra blandt andre Venstre parat til at smide penge i NATO-projektet igen.

Store dele af forklaringen, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S), ligger i NATOs indgreb i Libyen, hvor de vestlige styrker udnyttede amerikanernes førerløse fly til at overvåge landet.

- De militære realiteter er, at Libyen-operationen viste, at Europa ikke selv er i stand til at foretage ordentlig måludpegning og dermed sikre, at man bomber det, man vil bombe, siger forsvarsministeren til Berlingske Nyhedsbureau.

- Man kan sige, at AGSen i virkeligheden er vores øjne i en større militæroperation. Da Libyen viste, at der var vi helt afhængige af amerikanerne, blev det klart, at det er noget, som europæerne er nødt til at tage på sig.

Ud over Libyen-konflikten, som NATO trak sig ud af i efteråret, og hvor Danmark bidrog med kampfly, har Danmarks ønske om international indflydelse påvirket beslutningen.

- Det er simpelthen regeringens ønske, at vi skal være der. Et lille land som Danmark har en meget stærk interesse i at være med i de stærke alliancer og have indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet, siger Hækkerup.

Prisen på Danmarks bidrag er fortsat ukendt, og den afhænger også af, hvor mange andre lande, der træder ind i samarbejdet ved siden af Danmark. Jo flere lande, jo mindre bliver prisen. Den største udgift bliver givet til udviklingsfasen af dronerne. Når projektet er færdigudviklet, bliver det overdraget til NATO, hvor medlemslandene betaler via deres kontingenter til forsvarsalliancen.

Den danske finansiering er ifølge ministeren fundet gennem de besparelser, der har været på forsvarsbudgettet herhjemme.

- Det kommer ikke til at betyde besparelser andre steder, fastslår han.

I medierne har der floreret historier om, at det var et møde i februar mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og USAs præsident, Barack Obama, der ændrede Danmarks holdning. Nick Hækkerup, der selv har holdt møder med den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, fastslår, at Danmark ikke er blevet presset til at deltage.

- De har ikke presset os. Men jeg er ikke i tvivl om, at de gerne vil have os med, lyder det fra ministeren.

Fra oppositionens største parti, Venstre, er der klar opbakning til Danmarks kurs, selv om det var med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, at Danmark forlod samarbejdet i 2010.

- Projektet har flyttet sig meget, og forligskredsen er enig med forsvarsministeren om at finde de midler, der skal til, for at genindtræde, forklarer Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.