Kredsdyrlæge Per Schaap, Fødevareregion Nordjylland, ser ingen hindringer i, at besætningen på Brohøjgaard ved Rebild kunne leve videre og i mange år producere mælk og være levevej for dens ejere.

"Mælken fejler ikke noget, og det er let sag at sætte besætningen under observation. Man kunne eksempelvis mærke alle dyr med et blåt øremærke, der fortæller, at der ikke må sælges dyr fra ejendommen. Det vil sagtens kunne lade sig gøre," siger kredsdyrlægen til B.T.

Et kreatur, der forlader besætningen, må ikke slagtes på almindelig vis, men skal forbrændes, nøjagtigt som det nu skal ske med dem alle. Besætningen skal aflives, for at udlandet skal bevare tilliden til dansk landbrug og til oksekøds-eksporten.

"Vi skal gøre os rene over for omverdenen," siger kredsdyrlægen.

Per Schaap tager også den voldsomme reaktion fra alle myndigheder med fødevareminister Ritt Bjerregaard i spidsen med ro.

"Der er helt klare regler for, hvordan den videre behandling af besætningen skal ske. Jens og Niels Hyldgaard skal have deres besætning erstattet af det offentlige, og det sker ved, at det offentlige udpeger to mand, og Hyldgaard peger på én. De tre vurderer besætningen og gør den op i kroner og øre. Det tal, de når frem til, kan ikke diskuteres. Det ligger fast, og det er de penge, Hyldgaards skal have til at købe en ny besætning, til at sætte et nyt produktionsapparat ind på deres gård," siger kredsdyrlæge Schaap.

Hvornår nedslagtningen af Brohøjgaard-besætningen starter, ved kredsdyrlægen ikke.

"Der findes kun én ovn, der kan brænde dyrene, men jeg er ved at undersøge, om der kan være ovne på krematorier eller på hospitaler, der kan bruges. Det sker, at vi får hunde brændt på hospitalerne. Hvor stor kapaciteten er, undersøger jeg nu," siger kredsdyrlæge Per Schaap.

Læs mere om kogalskabs-sagen i dagens B.T.