Peter der er 25 år og studerende er utilfreds med, at hans administrator for andelsboligselskabet har trukket penge fra hans konto uden en forudgående aftale.
Selskabet har lov til at trække husleje hver måned, men de trak også pengene til en ekstraregning for noget indviduelt arbejde i badeværelset i forbindelse med byfornyelse af lejligheden på Nørrebro i København.
Efter fem måneders USA-rejse kom Peter Hjem og fandt en betalingsoversigt for januar, der viste, at boligselskabet udover huslejen også havde trukket 6756 kroner for håndværkerarbejdet.
Han vidste at regningen kom, men han havde ventet, at han selv kunne bestemme om og i givet fald hvornår, den skulle betales.
"Jeg havde ventet, at der lå en regning på måtten og ventede, når jeg kom hjem. Så det ryster mig, at de på den måde bare kan gå ind og trække fra min konto, uden at jeg har givet min tilladelse. I princippet kan de jo bare trække, hvad de har lyst til fra min konto."
Udover utrygheden ved, at de tilsyneladende har fri adgang til hans konto, giver det også Peter praktiske problemer, at administratoren selv har hævet pengene.
"Jeg er overhovedet ikke tilfreds med arbejdet (der varme vand virker ikke, fliserne er dårligt lavet), og jeg ville stå meget stærkere over for boligselskabet og håndværkeren, hvis jeg ikke havde betalt.
Jeg kunne eventuelt nægte at betale til arbejdet er ordentligt lavet. Men nu har de jo fat i den lange ende, " siger Peter Pinkowsky.
Han har bedt administratoren om at betale de 6756 kroner tilbage, men det har han nægtet.
Hvis boligselskabet ved den næste årsgennemgang erklærer sig enig i, at arbejdet ikke er godt nok, kan de vælge at lægge sag an mod entreprenøren. Og så kan Peter få lavet tingene ordentligt i sit badeværelse. Men det kan have meget lange udsigter.
"Vi skrev i oktober måned til de andele, der havde fået lavet individuelt arbejde, at beløbet ville blive trukket den 1 januar via PBS. Og i dette tilfælde (Peter) fik vi ikke nogen reaktion fra lejerne, og der er ikke kommet nogen indsigelse fra dem om, at det ikke skulle betales.
Derfor har vi trukket via PBS - fordi vi ikke får nogen reaktion, " siger administrator i boligselskabet, advokat Peter Tommerup.
B.T. er i besiddelse af oktober-brevet, og der står ikke noget specifikt om PBS. Der står bare, at de 6756 kroner vil blive opkrævet sammen med huslejen for 1. januar.
Peter Pinkowsky så ikke brevet, fordi han var ude at rejse. Hans søster Pia boede i lejligheden på det tidspunkt - men hun rejste også til USA få uger efter. Hun så brevet og talte også med en fra andelsbestyrelsen om det.
"Men jeg har aldrig givet tilsagn om, at de kunne trække pengene via PBS. Jeg forsøgte at få fat i administrator for at sige til ham, at de ikke måtte, fordi vi ikke var tilfredse med arbejdet, men det lykkedes ikke at få fat i ham før min afrejse, " siger Pia Pinkowsky.
Underdirektør i PBS, Per Terp, siger, at det er en sag mellem kreditor og debitor.
"Hvis lejeren mener at pengene er hævet uretmæssigt, må han anlægge en civil sag. Men boligselskabet må ikke bruge PBS for letheds skyld. De må kun køre det over betalingsservice som er aftalt.
Og det skal være en klar aftale, som de skal kunne dokumentere. Vi indskærper kraftigt over for kreditorerne, at de skal være meget forsigtige med at bruge PBS - de skal kun bruge det, når der foreligger en klar aftale."