Krav om straf til fængsels-funktionærer
Krav om straf til fængsels-funktionærer
Krav om straf til fængsels-funktionærer
I en usædvanlig sag krævede Finansministeriet i dag i Tjenestemandsretten godt 120 fængselsfunktionærer og værkmestre fra Københavns Fængsler straffet med bøder, fordi deres sygemeldinger i november 1997 var en maskeret arbejdsnedlæggelse.
Samtidig skal Statsansattes Kartel og Dansk Fængselsforbund betale bod, fordi de som organisationer var medansvarlige for arbejdsnedlæggelsen, lød det fra advokat Hans Juhler, der repræsenterer Finansministeriet.
- Sygefraværet opstod pludseligt og var ekstraordinært højt, uden at der var oplysninger om epidemier eller lignende, som kan forklare det meget høje fravær, sagde Hans Juhler, da Tjenestemandsretten indledte den tre dage lange sag, som behandles i Eigtveds Pakhus i København.
Tjenestemændene og deres organisationer kræver frifindelse.
/ritzau/