Op mod halvdelen af de 1.000 til 1.200 mænd, der årligt bliver opereret for prostatakræft, har slet ikke brug for operationen. Sådan lyder kritikken fra professor Peter Iversen, som er overlæge på Rigshospitalet og ekspert i prostatakræft, i søndagens udgave af Jyllands-Posten.

Kritikken får nu sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at efterprøve. om der skal laves nye retningslinjer på området.

- Jeg vil bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om der er behov for at ændre retningslinjerne for behandling af prostatakræft, siger Astrid Krag i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

Dermed svarer ministeren på den opfordring, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, kom med tidligere søndag for netop at få ændret retningslinjerne for behandling af mænd med kræft i blærehalskirtlen, som prostataen også hedder.

- Jeg mener, ministeren har et ansvar for at få fat i Sundhedsstyrelsen samt den faglige ekspertise og sikre, at vi får nogle ændrede retningslinjer, siger Blixt.

Men Sophie Løhde, der er sundhedsordfører for Venstre, advarer mod at ændre på retningslinjerne. I dag får mænd konstateret prostatakræft med en såkaldt PSA-test. Den kan nemmere påvise kræften, men fortæller ikke lægerne, hvorvidt kræften er dødelig - og dermed nødvendig at bortoperere.

- Det er korrekt, at der behov for en mere pålidelig diagnosemetode til afløsning for den såkaldte PSA-test. Indtil vi har det, må vi se på, hvad vi kan gøre for at forbedre behandlingen med de metoder, vi har i dag, og dermed sikre, at vi bliver bedre til at opspore de personer, hvor sygdommen udvikler sig dødeligt, siger Sophie Løhde.

Ifølge overlæge Peter Iversen er grunden til overbehandlingen, at den tidlige konstatering af prostatakræft ikke afslører, om manden vil kunne leve et liv med prostatakræft og ikke dø af sygdommen.

- Man kan godt sige, at vi i dag opdager prostatakræft for tidligt, og det er et kæmpe problem. Tidlig diagnostik vil altovervejende føre til skade, fordi vi finder en lille svulst hos mange mænd, som slet ikke har behov for behandling, siger Peter Iversen til Jyllands-Posten.

Sophie Løhde kalder overlægens argument om for tidlig diagnostik for »temmelig modsætningsfyldt«.

- Det er svært at forholde sig til, at der er en overlæge, som siger, at vi i dag opdager prostatakræft for tidligt, fordi som pårørende vil man altid tænke, »bare man havde opdaget sygdommen noget tidligere og i tide gjort noget mere,« siger sundhedsordføreren.

Sundhedsminister Astrid Krag forholder sig ikke til spørgsmålet om, hvor tidligt der skal diagnosticeres, men hun understreger i sin skriftlige udtalelse, at det er vigtigt, at det er lægerne som eksperter og ikke politikerne, der beslutter rammerne for kræftbehandlingen.

- Det er vigtigt at holde fast i, at det naturligvis må være kræftlæger og andre sundhedsprofessionelle med den nødvendige faglige ekspertise, der må afgøre, hvilken behandling den enkelte patient skal tilbydes, udtaler hun.