Har du oplevet noget lignende? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

32-årige Jerina Edwards fra Oklahoma, USA fik sin en utroligt rørende overraskelse onsdag, da hun og familien havde været ude at spise.

Sammen med sin mand og tre børn havde de været i kirke og efterfølgende på en lille kinesisk restaurant.

Jerina lider af brystkræft, og har på grund af behandlingen ikke hår på hovedet. Da familien skulle til at betale, kom deres tjener så med en lille besked fra en ukendt mand i restauranten. Og man kan velsagtens kalde det for en tidlig julegave.

'Jeg mistede min kone til kræften for fem år siden. Jeg ved, hvor hårdt der kan være at komme igennem. Jeg betaler Jeres middag. Glædelig jul,' lød det fra den ukendte person.

Jerina Edwards delte billedet i et fotoalbum på Facebook, og siden da er billedet blevet delt på forskellige sociale medier og nyhedsmedier, som engelske The Telegraph.

'Mere end noget andet har kræften vist mig, at der findes mange gode mennesker i denne verden, og jeg er taknemmelig for, at min familie ikke kommer til at efterlade sådan nogle beskeder,' skriver Jerina Edwards i Facebook-opslaget, hvor hun forklarer, at hun kommer til at miste sit ene bryst, men ellers kommer til at overleve.

Over for The Telegraph uddyber hun sin glæde over folks gavmildhed og kærlighed.

»Vi er blevet overvældet med kærlighed fra folk - mange, som vi ikke engang kender - og det her er bare endnu et eksempel på det. Der er så meget godt i denne verden. Jeg vil bruge resten af mit liv på at betale det tilbage,« siger hun ifølge det engelske medie.

Har du oplevet noget lignende? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.