6-årige Bradley Lowery har kun få uger tilbage at leve i.
Den lille britiske dreng og familien har fået den nedslående besked af lægerne på hospitalet, der forsøger at hjælpe Lowery i de sidste uger af det indtil videre relativt korte liv.
Det er hans mor, Gemma Lowery, som har delt nyheden på sin egen Facebook-profil. Her har interesserede længe kunne følge med i Bradley Lowerys liv og ikke mindst hans mange besøg hos fodboldholdet Sunderland, der har tilknyttet ham som maskot.
Hun skriver i følge The Sun.
Bradley har fået radioterapi for at hjælpe ham med den smerte, som han har i det ene ben. Det har hjulpet, men desværre er smerten rykket andre steder hen, nu hvor hans tumorer vokser i hele kroppen,« skriver hun blandt andet.
Hun fortæller videre om kræfttumorerne, at de er vokset ekstremt hurtigt, og det er netop det, der betyder, at den unge dreng kun har få uger tilbage at leve i i følge lægerne.
»Mit hjerte er delt i to, det er alt for tidligt til, at sådan noget her sker, det burde aldrig være sket til at begynde med. Min baby har gået så meget igennem og skal nu ovenikøbet lide en smertefuld død. Hvordan er det fair? Hvorfor skal en forældrer gå det her igennem?«
Facebook-opslaget er blevet delt mere end 7.000 gange.
