Ved 10 procent af alle indlæggelser af kræftpatienter årligt sker der »skadevoldende hændelser«, og for fire procent betyder det, at patienterne dør eller får alvorlige mén, vurderer Kræftens Bekæmpelse.

Hvert år får 32.000 danskere en kræftdiagnose. Og selv om sundhedsvæsenet er til for at forbedre patienternes helbred, går det indimellem den stik modsatte vej. Det skriver 24timer mandag.

Kræftpatienter oplever såkaldte skadevoldende hændelser ved mindst 10 procent af de årlige indlæggelser, og mindst fire procent heraf fører til alvorlige mén eller død, vurderer Kræftens Bekæmpelse på baggrund af rapporter fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Det betyder, at mindst 128 mennesker om året - eller mere end to personer om ugen - får alvorlige mén eller mister livet.

Hvordan fejlene kan ske, er hovedfokus i en ny bog, »Når systemet fejler«, af forfatter og journalist Maria Cuculiza, som udkommer den 14. juni.

I bogen kommer en lang række fremtrædende eksperter, læger og ansvarlige inden for dansk kræftbehandling med deres bud på, hvor og hvordan systemet fejler, og hvad der skal til for at skabe en større patientsikkerhed.

Det samlede budskab er de alle enige om: Indsatsen i dansk kræftbehandling skal forbedres nu og her. De mange skader rammer ikke kun patienterne, de belaster også samfundsøkonomien og dermed det samlede sundhedsvæsen, forklarer ledende overlæge på Gentofte Hospital Jesper Poulsen.

- Mellem 5 og 15 procent af sengene skønnes at være belagt med patienter, vi selv har produceret - og det er patienter i den dyre ende. Man kunne formentlig lave et helt nyt universitetshospital i Danmark ved at holde op med at fejle, siger Poulsen, der er tidligere formand for Lægeforeningen.

Bogen tegner blandt andet et billede af en alt for uorganiseret struktur i behandlingssystemet. Det betyder, at patienter bliver »kastebolde« mellem forskellige hospitaler, afdelinger og læger, som arbejder alt for uafhængigt af hinanden.

- Det tager alt for lang tid at stille en diagnose - ofte fordi det kræves, at de praktiserende læger skal foretage en lang udredning af patienten, inden de kan henvise patienten til videre behandling. Resultatet er, at patienter bliver kastebolde, information og prøver går tabt, svar bliver overset, og tid nogen gange forpasset. Chancen for, at noget går galt i sådan et system, er stor, siger professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.

Tidligere hospitalsdirektør og cheflæge Steen Friberg er enig i den vurdering:

- Jeg betragter det danske sundhedssystem som ikke-integreret. Det er simpelthen disintegreret helt ned på afdelingsniveau, og hver del er sin egen boks. Det er svært at navigere i for både patienter og læger, og det er meget uhensigtsmæssigt.

BNB