På kun ét år er den gennemsnitlige åbningstid i danske daginstitutioner skrumpet med en time og 20 minutter om ugen, nemlig fra 52,7 timer i 1999 til 51,37 timer i 2000.

Det fremgår af en landsdækkende undersøgelse af åbningstiderne i kommunale pasningstilbud, skriver Berlingske Tidende.

Undersøgelsen er udarbejdet af Projekt Børnepasning, et interessefællesskab mellem 27 forskellige virksomheder og organisationer, hvis formål er at gøre en speciel indsats for medarbejdere, der på grund af skæve arbejdstider har problemer med at få deres børn passet.

Det gennemsnitlige fald i åbningstiden på i alt 80 minutter ugentlig dækker over store udsving fra kommune til kommune.

Beskæringer på helt op til seks-otte timer ugentlig, men også eksempler på kommuner, der har udvidet åbningstiden siden 1999. Der er sket en lille stigning i antal kommuner, der tilbyder udvidet åbningstids enten morgen eller aften.

/ritzau/