Dansk film skal passe på sin succes og må ikke blive for selvtilfreds, mener de tre venner fra 'Klassefesten'.

De spiller venner i ’Klassefesten 2’, men også i virkeligheden er de både rigtige og gamle venner.

- For pokker! Vi har 20 års jubilæum i år. Det skal sgu da fejres, udbryder Nicolaj Kopernikus, mens Troels Lyby og Anders W. Berthelsen nikker ivrigt.

Man har helt klart på fornemmelsen, at de har en fest, hver gang de er sammen. De tre mænd, der forlod teaterskolen i 1994 som nyudklækkede skuespillere. Parat til at indtage Danmark og resten af verden.

Er det en leg for jer at lave sjove film som ’Klassefesten’ sammen?

- Det er i hvert fald fantastisk at gå på arbejde. Faktisk skide sjovt. Og vi kender figurerne så godt og har lavet så meget sammen, så der er meget, vi ikke behøver at sige til hinanden, mener 44-årige Anders W. Berthelsen.

- Ja, det er simpelthen super hyggeligt og meget dejligt at gå på arbejde, føjer ældstemanden på 47, Troels Lyby, til.

Succesbølgen

- Vi er alle tre fra en generation, der er helt vildt privilegerede, siger 45-årige Nicolaj Kopernikus:

- Dansk films succesbølge skyldes mange faktorer, blandt andet Lars von Trier og novellefilmsfonden. Lars har sat’me været for vild. Det er en stor inspirationskilde for mange. Han er ret kompromisløs, og overrasker hver gang. ’Riget’ var jo et kæmpe skridt frem for dansk film og tv.

- Og det fede ved novellefilmsfonden er, at de film ikke var afhængige af, hvad de kunne omsætte. Det er vi mange, der har lært af og boltret os med. Også instruktører som Thomas Vinterberg, Jonas Elmer, Per Fly, Ole Christian Madsen. Mange af dem der er noget i dag. Jeg kunne også nævne en masse kvindelige instruktører. Og vi tre har haft det privilegium at hænge med på det tog. Hvilket har gavnet os meget og været vildt udviklende.

Kopernikus er blevet sat i gang af Troels Lyby, der gerne vil tale om ’Klassefesten’, men også gerne lige vil give et hip til dansk films overvældende succes:

- Når vi taler kunst og film, så synes jeg, at vi savner at vende bøtten lidt. Vi er blevet meget ferme til at skrive manuskripter, til at finde de rigtige problemstillinger, de helt særlige danske vinkler, og vi har de her sublime manus-forfattere, som Anders Thomas Jensen, Kim Fupz og Nikolaj Arcel osv. Men det er næsten som om, de kan deres dramaturgi lidt for godt nu, siger Lyby og fortsætter:

- Jeg oplever nogle gange, at jeg overhaler filmen. Jeg ved godt, hvor vi skal hen. Du kan ikke se to minutter af en ny film uden at vide, hvor vi skal hen. Og der savner jeg måske noget nyt for at udvikle os.

Succesen er ellers ret overvældende. Tror I ikke, at den periode, vi er inde i nu, vil stå som dansk films store gyldne periode, når historien skal skrives?

Lyby: Jo, helt sikkert. Men når vi er dér, skal vi være bevidst om, at det kan blive dekadent, og så er næste skridt, at vi ser forfaldet.

Kopernikus: Jeg synes kraftedeme, der bliver lavet mange fede ting i dag. Men man bliver nødt til også at se på det som et kunstnerisk medie, og ikke kun se på bundlinjen. Ligesom i fodbold skal man også dyrke bredden, og vi skal tænke langsigtet, for at holde os på toppen.

Bertelsen: Jeg synes også, at Ole Bornedal samt Dante og Nikolaj Cederholm og Lars Kaalund har meget med succesen at gøre. Og helt sikkert novellefilmsfonden. Alle ville noget nyt. Både på film og teater. Og husk også på, at da Ole Bornedal kom med ’Nattevagten’, var vi nærmest kun vant til bondegårdsfilm.

Kopernikus: Ja, for satan. Det var helt vildt.

Ses I tre også privat med koner og kærester og børn?

Berthelsen: Ja, når vi kan få det hele til at gå op.

En personlig krise

Hvad gør I, når I har en personlig krise? Hvordan tackler man det, når man skal optræde?

Lyby: Mit syn på det at være skuespiller har ændret sig. Nu må jeg erkende, at man må gå ind med sit liv og sin krise. Det er en del af dealen med publikum, og det at være skuespiller. Jeg lavede en forestilling om skilsmisse her for et halvt år siden, da jeg selv var midt i det. Og i stedet for at melde pas og stå af, så... Altså det er ikke fordi, jeg skal dele ud af mine følelser, men du skal være frisk på at bruge dit liv som palet. Det er en del af dit liv. Det er nok også en erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan en skid.

Berthelsen: Har det alligevel taget dig 20 år at finde ud af det?

Alle tre griner højt og længe, indtil Troels Lyby bliver alvorlig igen:

- Nej, det er sgu også noget med at erkende, at jeg ikke har kontrol over det her. Hverken min karriere eller den scene, jeg spiller med i. Jeg kan kun stille mig til rådighed.

- Det ved jeg sgu ikke om jeg forstår, siger Anders W. Berthelsen helt alvorligt, og lyser så op i et drillende smil:

- Men jeg kan da godt mærke, at du stiller dig helt åben, når vi spiller sammen.

Alle tre skraldgriner igen, indtil Anders afbryder:

- Selvfølgelig må man være åben, alt andet ville være ødelæggende for processen.

Lyby: Jeg tror, det er forskellen mellem at prøve at regne den ud, I ved, hvordan forløser jeg den her scene bedst. Så bliver det aldrig rigtigt. I mine bedste øjeblikke giver jeg afkald på alt det der. Og lader tingene komme. Lader stå til.

Anders Berthelsen: Jeg er sgu for dum til at sidde og regne den ud. Honestly, jeg har aldrig kunnet sidde og... jeg er meget mere sådan. Ups, var det det, jeg sagde.

Lyby: Jeg har nok været mere akademisk.

Og det er du ikke, Anders, fordi du er for dum til det?

Anders Berthelsen: Ja, det er jeg for dum til.

Nicolaj Kopernikus : Og jeg sidder nok lige i midten. Må jeg godt det?

- Ja, det må du!, siger de to andre. Hvorefter de tre musketerer igen må overgive sig til latteren.

’Klassefesten 2 - Begravelsen’ har premiere torsdag 6. februar i biografer landet over.