Kontroversielt skib fra Oslo til Gaza
Svenskere og nordmænd gør nyt forsøg på at sende skib til Gaza.
Svenskere og nordmænd gør nyt forsøg på at sende skib til Gaza.
NORGE: Svenske og norske grupper planlægger at sende et skib med nødhjælp til Gaza fra Oslo i den nærmeste fremtid.
Skibet »SV Estelle« er lastet med hjælp til indbyggerne i Gaza og ventes at ankomme til målet engang i oktober, hvor initiativtagerne håber, at det har fået følgeskab af flere i det de kalder en »Freedom Flotilla«.
- Vi har de samme mål som tidligere flotiller (flåder, red.), nemlig at bryde den israelske blokade af Gaza, siger en af folkene bag »Ship to Gaza«, Torstein Dahle, til Reuters.
I maj 2010 endte et lignende forsøg på at bryde den israelske blokade fatalt, da israelske styrker gik om bord på et af skibene og dræbte ni pro-palæstinensiske tyrkere.
En konvoj året efter kom aldrig af sted, fordi deltagerne sagde, at de havde været udsat for sabotage.