BELGIEN: Reaktor 3 på atomkraftværket i belgiske Doel er lukket ned efter fundet af revner i tanken, der indkapsler brændselsstavene.

Anlægget forventes tidligst at kunne køre igen i slutningen af august. Reaktoren skal efter planen lukkes i 2022, men fundet af revner kan nødvendiggøre lukningen noget før, oplyser FANC, der fører tilsyn med Belgiens atomkraftværker. Belgiens energiforsyning har et mål om at gå væk fra atomkraft, men det afhænger af, om der findes alternative energikilder nok til at dække behovet, siger myndighederne.

BNB