Byrådsmedlem og folketingskandidat Mark Grossmann fra Odense bryder med Det Konservative Folkeparti og har i stedet meldt sig ind i Venstre. Til fyens.dk siger politikeren, at han har mistet tiltroen til sit hidtidige parti.
- Jeg har igennem længere tid med beklagelse set, at Konservative har valgt at føre mindre og mindre borgerlig politik. Jeg er nået til et punkt, hvor mine grundlæggende borgerlige værdier bedst passer med Venstres politik. Her lyttes der mere til borgerne, siger han til netavisen.
38-årige Mark Grossmann, der er politiassistent ved siden af sine politiske hverv, bliver det fjerde medlem af Venstre i Odense byråd, hvor Konservative længe har været den borgerlige storebror. Partiet nu nede på seks byrådsmedlemmer.
BNB
Del: