»Unge skal have en uddannelse« er blevet et mantra for regeringen, de øvrige politikere, arbejdsmarkedets parter og kommunerne. Men virkeligheden kan slet ikke leve op til de fine politiske festtaler og hensigtserklæringer om uddannelsespladser. De nyeste tal over antal af praktikpladser viser et fald, skriver Ugebrevet A4.

Det ser især slemt ud på de kommunale arbejdspladser. Her ser det ud til, at næsten hver sjette uddannelsesplads op social- og sundhedsområdet i kommunerne forsvinder i år.

Tal, som Ugebrevet A4 har hentet fra Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik, viser, at der i første halvdel af i år er oprettet 5.070 uddannelsespladser i kommunerne på social- og sundhedsområdet. Og det er præcis 991 færre social- og sundhedselever i kommunerne i dag end i første halvår af 2011, hvilket svarer til et fald på 16 procent.

Dermed står kommunerne for størstedelen af faldet i praktikpladser. For alle erhvervsuddannelserne samlet tyder de foreløbige tal for første halvdel af 2012 på et fald på cirka syv procent fra samlet 23.054 nye uddannelsesaftaler i første halvdel af 2011 til kun 21.443 nye aftaler fra januar til juni i år.

Hos Fagforbundet FOA, der organiserer ansatte inden for social- og sundhedsområdet, holder man nøje øje med, hvor mange uddannelsespladser der oprettes, understreger forbundssekretær Nanna Højlund.

- Vi regner bestemt med, at kommunerne og regionerne vil leve op deres forpligtelser og oprette de godt 12.000 social- og sundhedsuddannelsespladser, som de har lovet. Ellers koster det ved kasse et, siger hun til A4.

I den såkaldte dimensioneringsaftale, der blev oprettet som en trepartsaftale i 2007, sættes præcise tal på, hvor mange uddannelsespladser kommuner og regioner skal oprette hvert år.

- Det er godt med den slags aftaler, for så ved både de unge og vi, hvad vi skal forvente. Men jeg vil godt understrege, at dimensioneringsaftalen fastsætter et minimumsantal. Det er ikke forbudt at oprette flere pladser, siger Nanna Højlund.

BNB