Angst, depression, søvnbesvær og kroniske smerter. Det er bare et lille udpluk af de mange lidelser og følgevirkninger, der optræder på sygejournalen hos op imod halvdelen af Danmarks i alt 84.000 flygtninge. Det skriver Ugebrevet A4.
Men selvom både læger, socialrådgivere, kommuner og organisationer er enige om den bedste hjælp er en sammenhængende og tværfaglig indsats, er det yderst sjældent, hvad tusindvis af traumatiserede flygtninge møder i det kommunale system.
Det er den barske konklusion i en ny undersøgelse, som analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight har lavet for Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
I stedet møder flygtningene et væld af kommunale instanser, aktører og sagsbehandlere, hvis indbyrdes koordinering halter i en sådan grad, at det ødelægger den indsats, der skal hjælpe de traumatiserede flygtninge videre.
Ifølge undersøgelsen, der er gennemført blandt medarbejdere, der er i berøring med traumatiserede flygtninge i 96 ud af landets 98 kommuner, erklærer kun en ud af fem sig enig i, at »kommunens indsats er koordineret og helhedsorienteret«. Og kun hver fjerde mener, at indsatsen til de traumatiserede flygtninge bygger på et tværfagligt samarbejde.
I Dansk Flygtningehjælp lægger Mette Blauenfeldt, leder for Center for Udsatte Flygtninge, ikke skjul på alvoren i den ukoordinerede indsats.
»Når man kommer som flygtning til et nyt land, har man brug for en helhedsorienteret indsats. Men der mangler i høj grad koordinering på tværs af de kommunale instanser. Der er ingen tvivl om, at det er et stort problem,« siger Mette Blauenfeldt til Ugebrevet A4.
BNB